Fredagsbaren på Strandmarkshave har eksisteret i 30 år, men under coronakrisen i en ny form. Jesper Søndergaard Sørensen har piftet dagens rullende servering op med paryk og flamingo. Til højre er det Brankica Marelja.

Vi er blevet mere kreative

Som aktivitetsmedarbejder på et plejecenter har Jesper Søndergaard Sørensen måttet finde de kreative briller frem under coronakrisen.

Når kunderne ikke kan komme til baren, må baren komme til kunderne.

Sådan lyder det på Plejecenter Strandmarkshave i Hvidovre, hvor ”den rullende fredagsbar” er blevet et fast indslag under coronakrisen.

”Vi har haft fredagsbar i 30 år, så den kunne vi ikke bare afskaffe, selvom vi ikke må være mange sammen”, slår Jesper Søndergaard Sørensen fast.

Han er en af plejecenterets tre aktivitetsmedarbejdere, som alle har været ekstra kreative for at skabe liv på plejecenteret i en tid, hvor pårørende og frivillige har måttet holde sig hjemme, og hvor det ikke har været muligt at være mange sammen.

I stedet for at lukke fredagsbaren har aktivitetsmedarbejderne givet den hjul på, og faktisk har det rullende koncept betydet, at der nu kommer flere i fredagsbaren end tidligere.

Koncerter på P-pladsen

Også plejecenterets kiosk er kommet på hjul, og for Jesper Søndergaard Sørensen har det været en lærerig udfordring at skulle vende hverdagen lidt på hovedet og finde på nye måder at gøre tingene på.

”Jeg har været i aktiviteten i 2,5 år og overtog en del traditioner. Man kommer jo let til at gøre, som man plejer, så jeg tror det er godt at blive tvunget til at være kreativ”, mener han.

Savnet af de mange frivillige, der blandt andet har bidraget med sang og musik, har været stort, og aktivitetsmedarbejderne var derfor hurtige til at få et samarbejde op at stå med den lokale kirke, der med jævne mellemrum kommer og synger på plejecenterets parkeringsplads, hvor også et postorkester og et jazzband har været forbi.

Lærer beboerne at kende på ny måde

Udflugter med beboerne i plejecenterets biler er heller ikke helt som de plejede at være, fortæller Jesper Søndergaard Sørensen.

”Vi kan jo ikke være så mange i bilerne og må også holde os fra steder med mange mennesker. I stedet for har vi kørt mindre ture i lokalområdet og set, hvor beboerne har boet tidligere. Det har givet os nogle helt nye ting at tale om, og vi har lært beboerne at kende på en anden måde”.

De usædvanlige omstændigheder har også haft en positiv betydning for samarbejdet med plejen, mener han.

”Jeg synes, vi bruger hinanden meget mere på tværs, fordi aktiviteterne er fordelt rundt i huset i mindre grupper. Hvor vi normalt bruger morgenerne i aktiviteten til at gøre klar til fællesarrangementer, kan vi nu hjælpe til med morgenmaden og læse avis med beboerne”.

For de pårørende, der har været frustrerede over ikke at kunne komme på besøg, har det været en stor trøst, at de på Facebook har kunnet følge med i, at det muntre liv på Strandmarkshave ikke er gået helt i stå, og at beboerne stadig smiler, fortæller Jesper Søndergaard Sørensen.

”Jeg synes generelt, at beboerne har taget det flot. Det er som om, at hele personalet har besluttet, at det her skal vi løfte sammen, og beboerne skal have det godt”.