Der skal også være plads til medarbejdere, der ikke er en ressource fra starten, mener både arbejdsmiljørepræsentant Anne Katrine Loft og leder af Rehabiliteringscenter Furesø, Tina Strand Petersen.
Foto: Mark Knudsen/Monsun

God trivsel og rummelighed som våben i kampen om medarbejdere

Rehabiliteringscenter Furesø har i modsætning til mange andre steder ikke problemer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Trivslen var i bund fagligheden var lav, sygefraværet var højt, det var svært at skaffe personale, og ofte var nyansatte hurtigt ude af døren igen.

Sådan var situationen på Rehabiliteringscenteret Furesø for fem år siden, men i dag er den vendt. Hvor der tidligere ofte ikke var kvalificerede ansøgere, når en stilling blev slået op, er der i dag 10-20 ansøgere til hver stilling, og elever der vender tilbage igen, når de har færdiggjort uddannelsen.

Vikarbudgettet, der før kunne løbe op i 170.000 kroner på en måned, var i marts måned i år på 0 kroner. Vikarerne er skiftet ud med fastansatte timelønnede, der alle har en uddannelsesaftale i hånden, så ansættelsen på sigt fører til mere faglært arbejdskraft. 

Og samtidig er rehabiliteringscenteret en vigtig samarbejdspartner for Jobcenteret, der sender ledige i praktik på stedet for at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet.

Attraktiv arbejdsplads

Ifølge leder af rehabiliteringscenteret, Tina Strand Petersen, er det en lang række ting, der har gjort forskellen. 

”Blandt andet er der arbejdet med kulturen, så alle har fået en fælles holdning til, hvad det vil sige at være del af en organisation”, fortæller hun.

Fagligheden er blevet styrket, fx gennem workshops to gange pr. uge inden for en bred vifte af faglige emner, hvor også eleverne deltager, og der er undervisning kun for elever en dag om ugen med udgangspunkt i cases fra elevernes egen hverdag.

”Vi gør os attraktive ved at vise, at vi er en arbejdsplads, hvor man får mulighed for at udvikle sig fagligt”, forklarer Tina Strand Petersen.

Opgaver og kompetencer

Det er ikke alle steder, det er en selvfølge, at praktikvejledere har praktikvejlederuddannelse, men det er et krav på Rehabiliteringscenteret Furesø. 

”I det hele taget arbejder vi meget med kompetenceudvikling og med rette ansvar på rette sted. For fem år siden stod sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter og smurte mad. Nu har vi ansat fast køkkenpersonale. Det har betydet, at borgerne aldrig sidder alene i spisestuen, samtidig med, at der er frigivet ressourcer til plejen”, fortæller Tina Strand Petersen.

”Vi arbejder hele tiden med opgaver og kompetencer og er i øjeblikket ved at se på, hvordan vi kan organisere de administrative opgaver, så aftenvagten kan få tid til kerneopgaven. I perioder modtager vi 4-6 borgere hver dag, og så er det er ikke hensigtsmæssigt, hvis der skal gå en hel medarbejder fra i aftenvagten til administrative opgaver som for eksempel ind-og udskrivning af borgere”.

Alle kommer med en plan

Der arbejder ikke kun faglærte på stedet, men alle ufaglærte kommer med en plan, understreger Tina Strand Petersen. Og også medarbejdere i praktik fra Jobcenteret bliver mødt med krav. 

”Hvis deres dansk ikke er godt nok, bliver de sendt tilbage på sprogskole, men de må godt være her, imens de færdiggør sprogskolen. I øjeblikket er ca. 10 på vej gennem systemet for at ende som elever”, fortæller hun.

Ikke kun mennesker med anden etnisk baggrund, men også eksempelvis unge med diagnoser som angst og ADHD finder vej fra Jobcenteret til Rehabiliteringscenteret Furesø.

”De får at vide, at hvis det er det her, de gerne vil, vil vi gerne hjælpe. Vi har en kultur, hvor vi kan rumme, at vi er forskellige, og hele personalet tager ansvar. Vi stiller krav, men vi er også omsorgsfulde, når livet er svært”.

Nogle af de medarbejdere, der er i praktik fra Jobcenteret tager flere ressourcer, end de tilfører, men det skal der også være plads til, mener Tina Strand Petersen. 
”Hvis vi ikke kan rumme dem, der ikke er en ressource, kan vi heller ikke rumme borgerne eller hinanden”.

Fortæl de gode historier

Hvis rekrutteringsproblemerne i plejesektoren skal løses generelt, er det ikke ligegyldigt, hvordan man taler om dem, mener Tina Strand Petersen.
”Jo mere, vi taler om, at det er svært at rekruttere, jo sværere bliver det”, mener hun. 

”Hvis ikke vi fremhæver de gode historier, er det vores egen skyld, hvis der mangler personale. Vi skal have eleverne til at gå tilbage på skolerne og fortælle, at Furesø er et godt sted at være”.

Spørger man arbejdsmiljørepræsentant Anne Katrine Loft, om Rehabiliteringscenter Furesø er et godt sted at være, er svaret ubetinget ja.

”Det handler blandt andet om, at ikke to dage er ens. Der kommer hele tiden nye borgere med forskellige diagnoser og planer, der ofte er fagligt udfordrende. Derudover har vi stor mulighed for kompetenceudvikling; det er det sjældent, at vi får nej til kurser, og vi får lov at bruge vores nye viden”.

Husker at sige hej

Som arbejdsmiljørepræsentant er Anne Katrine Loft opmærksom på, at balancen mellem faglighed og rummelighed ikke må tippe.

”Vi har en leder med et kæmpe hjerte. Det er ikke nogen hemmelighed, at det kan være hårdt med al den rummelighed, og at vi indimellem bevæger os lige på grænsen mellem folk på særlige vilkår og faste medarbejdere. Men vi har en god trivsel, fordi vi får plads til selv at bestemme og frihed til selv at planlægge inden for rammerne, siger hun. 

”Vi har overskud til hinanden, selvom vi har travlt. Vi er gode til at se hinanden og huske at sige hej, også til den der går og tørrer gelænderet af, og vi har fået nogle rigtig gode kolleger ud af nogle af dem, der har været i her praktik”.

”Vi har nogle dage, hvor vi hugger maden i os og ikke har tid til pauser, men vi er gode til at bruge hinanden og har en leder, der siger ”nu har vi fortjent pizza”, eller som selv trækker i tøjet, hvis der er behov. Vi ved selvfølgelig, hvem der har ansvar for hvad, men her er ikke meget hierarki.  Du ser ingen sygeplejersker eller assistenter, som kun sidder placeret ved en computer. Det gode tværfaglige samarbejde er i høj grad med til at sikre god trivsel”. 

 

 


FOA SOSU-politik om det rummelige arbejdsmarked

Fagforeningen mener, at det er en samfundsmæssig vigtig opgave at få mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i job på almindelige vilkår, men at der skal være balance mellem antallet af ekstraordinært ansatte og faste medarbejdere.

Fagforeningens bestyrelse er i gang med udarbejdelse af en politik for det rummelige arbejdsmarked. I oplægget til en ny politik fremgår blandt andet, at ekstraordinært ansatte ikke må fortrænge allerede ansatte og ikke dække over en for lav normering i kommunerne, og at der skal være ressourcer til introduktion og oplæring på arbejdspladsen.