$name

Et frirum for alkoholikere

 
På plejehjemmet E-huset er beboerne aktive alkoholikere.
De er opgivet af behandlingssystemet og kan drikke alt det, de vil.
Personalet bruger derfor ikke krudt på forbud og opfordringer til at stoppe misbruget,
men derimod på at skabe værdighed og yde omsorg
 
Af Hanne Bros
 
Charlotte Iversen sidder klar med kuverten i E-husets værested præcis kvart over ni. Udbetalingen af dagens lommepenge til beboerne er dagens højdepunkt. Alle 39 beboere er alkoholikere, så der er brug for pengene.

Der danner sig hurtigt en kø ved bordet, og beboerne skriver under på, at pengene er modtaget. Beboerne siver, lige så snart dagens rådighedsbeløb er modtaget, enten gående, i kørestol, med rollator eller gangstativ.

Alt efter beboernes pension og gæld får de udbetalt et sted mellem 50 og 120 kroner om dagen. Enkelte beboere er så dår­lige, at personalet køber dagens forbrug af alkohol og cigaretter til dem.

Poul Erik er en af dem, der får købt ind. Alligevel kommer han ned i værestedet, måske for at spise morgenmad, måske fordi han ikke kan huske, at han ikke får lommepenge som de andre. Der står stadig to rulleborde med kaffe, rundstykker og ost i skiver fremme, så Lillian Rosengren tilbyder straks Poul Erik en ostemad. Han indvilger i dag.
 
Vi skal lindre
- Vi har en meget stor opgave i at prøve at få beboerne til at spise. Ellers drikker de sig mætte i alkohol eller ved at ryge cigaretter, fortæller Charlotte og Lillian. Men selvom alkoholen tydeligt har tæret stærkt på E-husets beboere, er begge social- og sundhedsassistenter glade for, at misbruget er tilladt.

- Tænk engang, hvor mange konflikter, vi skulle have, hvis de ikke måt­te drikke, siger Charlotte Iversen næsten med udråbstegn efter. Hun er også sikkerhedsrepræsentant, så hun ved, hvor mange voldelige og verbale episoder, der i forvejen kan præge hverdagen på stedet.

E-huset er en palliativ enhed. Det vil sige, at plejehjemmets opgave er at lindre de aktive alkoholikeres fysiske og psykiske følgeskader. Det kan være leverskader, sukkersyge, demens, psykoser og hjerneskader.

Det er naturligvis en stor udfordring på en lille institution med små værelser, men meget af personalets tid går med praktiske ting for at få struktur på hverdagen, følge med til lægen eller andre steder ude i samfundet: Beboernes opførsel er præget af trangen til alkohol, så tålmodighed eller høflighed står ikke altid øverst på dagsorden.
 
Struktur giver ro
Præcis 9.30 går Charlotte med pengekuverten, så dem der ikke er stået op, må vente til halv tolv med at få dagens lommepenge. Struktur er vigtig, så personalet også viser beboerne, at de selv er loyale over for aftaler.

- Vi skal passe på hinanden som kollegaer, for beboerne spiller os ud mod hinanden, hvis de kan komme til det. Derfor er det vigtigt, at vi selv overholder reglerne. De er massive misbrugere, hvor alt andet er forsøgt, forklarer Charlotte Iversen.

- Du skal være forberedt på at blive snydt, uden at tage det personligt, siger hun.
Selvom det er en krævende arbejdsplads, pendler Charlotte hver dag fra Odense til Nørrebro for at gå på arbejde.

- Jeg møder op og er glad for mit job. Det er et værdigt arbejde, hvor du lærer at acceptere dem, der falder uden for normen. Nogle beboere har jo været her i 10 år, så det er klart, at du får opbygget et tillidsforhold til dem.

Det er et livsbekræftende job, hvor du mærker, at du gør en forskel. Det er en stor sejr for mig, hvis det lykkes mig at få en beboer i bad efter at have forsøgt at overtale ham i et års tid, siger hun som eksempel.

Personalet kommer tæt på beboerne, da de ofte er deres eneste netværk. Familie og venner er for længst forsvundet, så det er personalet, der tager med på skadestuen eller en tur på Frilandsmuseet.

Beboerne har ingen tålmodighed eller forståelse for normal opførsel, så de skræmmer folk væk ved at være grove eller råbende.

Alligevel glæder Lillian Rosengren sig over at være med at give samfundets svageste en værdig tilværelse: Hun husker med glæde Svend Åge, der var nederst i hierarkiet på gadeplan.
- At give ham en ren tør seng at ­sove i er mit lillebitte bidrag til at skærme de mest skrøbelige i samfundet.
 
Værdighed som princip
Charlotte og Lillian er overbeviste om, at beboerne dårligt nok kunne klare sig som tiggere eller hjemløse ude i Kø­­benhavns gader. De ville være så svage, at andre hjemløse kunne overfalde dem eller rulle dem for penge, tøj, øl og cigaretter.

E-huset, der ligger i De gamles By på Nørrebro, får henvist de alkoholikere, der er opgivet af andre behandlere.

Alt andet er forsøgt, så når man kommer til E-huset, er det ikke dit alkoholforbrug, der sættes ind overfor, men følgeskaderne. Plejehjemmet er et frirum for alkoholikerne, men også en kontant arbejdsplads for personalet.

- Du skal fx passe på, at det grimme sprog ikke smitter af på dig selv. Vi får mange verbale overfusninger, mens de fysiske slagsmål oftest er internt mellem beboerne, beretter Charlotte Iversen.

Personalet får mange udfordringer, som nok ikke findes på et almindeligt plejehjem. På gangbarrerne i husets midtergange ligger engangshandsker klar i alle størrelser til det tværfaglige personale.

Det er ikke tilfældigt, for der skal tit samles opkast, urin og afføring op efter beboerne, der ikke har toiletter på værelset.

Hvert år prioriterer E-huset at komme på internatkursus med alle medarbejdere, fra rengøring over kontoret til plejepersonalet. Emnet sidste år var konflikthåndtering, hvor det er afgørende, at hele personalet har samme holdning og er klar til at rykke ud.

- Når alarmen går, er det oftest slagsmål mellem beboerne, vi møder. Her kan vi møde op ti mand høj fra personalet, fordi alle personalegrupper er klar over, hvad de skal gøre.

Almindeligvis griber vi ikke ind fysisk, men prøver at tale beboerne til ro. I grelle tilfælde bliver politiet dog tilkaldt, fortæller Charlotte Iversen.

Både Lillian og Charlotte er ansvarshavende på deres etage. Det betyder, at de har ansvar for alle funktioner, men de kan tilkalde både læge og sygeplejerske, hvis de er i tvivl.

Der er 39 beboere med mindst 153 forskellige somatiske diagnoser, så der er nok at tage stilling til i løbet af en arbejdsdag. Har en beboer mavesmerter, fordi han er forstoppet. Har han glemt at spise eller er der måske et begyndende mavesår på vej?

- På din etage skal du håndtere mange roller i løbet af en arbejdsdag, fordi du skaber tætte relationer til beboerne. Du skal både være den gode, den onde og den skrappe - og for alt i verden tage stilling til, hvor meget du vil udlevere af dig selv, siger Charlotte Iversen:
 
Kollision med rygepolitik
1. januar i år blev der indført rygeforbud for personalet i De gamles By, og 3. september blev det beboernes tur. Nu må de ryge på eget værelse og i et enkelt rygerum på midteretagen.

- Desværre har vi fået en politimæssig opgave her, fordi vi skal hele tiden minde beboerne om, at de heller ikke må ryge på toiletterne eller gangene. Det er jo lidt i modstrid med vores øvrige filosofi her i huset, hvor vi ikke skal gribe ind i deres misbrug, siger Charlotte.

De to social- og sundhedsassistenter anslår, at det vil koste næsten to millioner kroner at installere den krævede mekaniske ventilation, hvis der skulle være et statsautoriseret rygerum på hver etage. En urealistisk investering:

- Det er ærgerligt med rygeforbuddet. Beboernes eneste glæde er jo - ud over alkoholen - cigaretterne.

Tilbage til infoa nr. 8 - 2007