Læs op Udskriv $name Autorisation til social- og sundhedsassistenter under forhandling Ved Folketingets første behandling af forslag om autorisation til social- og sundhedsassistenter, lagde sundhedsborgmester Lars Løkke Rasmussen (V) op til at autorisationen skal være en del af trepartsforhandlingerne om velfærdsreformen. Af Merete Astrup "Må jeg ikke starte med at sige, at der ikke skal herske nogen tvivl om, at social- og sundhedsassistenterne har en meget vigtig rolle at spille i vores socialvæsen og vores sundhedsvæsen. Og at der er al mulig grund til ved en lejlighed som denne at anerkende både den kvalificerede og den engagerede indsats som en række social- og sundhedsassistenter yder hver dag på landets plejehjem, på landets sygehuse i landets ældreomsorg. Social- og sundhedsassistenterne er ganske enkelt en hel uundværlig gruppe." Sådan indledte sundheds- og indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen første behandlingen af beslutningsforslag om autorisation til social- og sundhedsassistenter. Forslaget var fremsat af Socialdemokraterne, SF, og Enhedslisten, som alle argumenterede for en autorisation af social- og sundhedsassistenterne. Men også de radikales Charlotte Fischer og DFs Karin Nødgaard slog de positive takter an. Ikke til alle og enhver Det gjorde Lars Løkke Rasmussen ikke, da det kom til det konkrete om autorisationen. Hans indledende begejstring for social- og sundhedsassistenterne, mente han ikke skulle give autorisation. Den holdning er ikke af ny dato, han har tidligere givet afslag til sektorformand Karen Stæhr i hendes brevveksling med ham. Sundhedsministeren mener, at man skal være varsom med at uddele autorisationer. Han henviste under første behandlingen til, at autorisation er en titelbeskyttelse og, at den er forbeholdt personer, der udfører opgaver, som kræver et sundhedsfagligt behov af hensyn til patientsikkerheden. Men han havde dog den åbning med, at det spørgsmålet om autorisation kunne tages med i trepartsforhandlingerne som er i gang. Han sagde, at han ser frem til at "netop denne gruppes kvalifikationer er noget af det, vi har fokus på i de trepartsdrøftelser, som regeringen har optaget som et led i kvalitetsreformen, fordi der er ingen tvivl om, at hvis vi også i fremtiden skal have en velfungerende offentlig sektor, og gerne en endnu bedre velfungerende offentlig sektor, så er et af omdrejningspunkterne selvfølgelig jobglidning, der gør, at vi får brugt de kvalifikationer, de forskellige grupper har, bedst muligt." Netop jobglidningen som har betydet, at social- og sundhedsassistenter har fået flere selvstændige opgaver og ansvar, blev nævnt fra forslagsstillerne som argument for at give autorisationen. Og så patientsikkerheden. På linje med FOA, gav de udtryk for at autorisationen er en garanti for patienterne om, at de er i faglige uddannede hænder. Autorisationen viser jo, at der er tale om en sundhedsperson, der har gennemgået en faglig uddannelse. Fortsætter Debatten sluttede med at oversende forslaget til anden og sidste behandling. Tilbage står om det bliver og, hvordan det bliver en del af trepartsforhandlingerne om kvalitetsreformen, når der skal fokus på blandt andet social- og sundhedsassistenternes rolle i det fremtidige social- og sundhedsvæsen. Vi spurgte til sektorformand Karen Stæhrs forventninger. - Jeg havde selvfølgelig helst set, at Lars Løkke Rasmussen ville bakke forslaget om autorisation op ved første behandlingen. Vi har jo haft en del korrespondance. Og jeg vælger at tro på, at ministerens idé om, at tage det med i trepartsforhandlingerne er et udtryk for en åbning i forhold til hans tidligere afvisninger af vores argumenter. Det må vi jo afvente, men vi arbejder videre på at overbevise dem, der skal overbevises om, at autorisation er en rigtig vej frem - både for patienter og for social- og sundhedsassistenter. Ministeren erkender jo, at jobglidningen bliver nødvendig i større omfang i fremtidens offentlige sektor, og så får social. og sundhedsassistenter flere opgaver end de har i dag, hvor det arbejder selvstændigt og det et af ministerens kriterier. Jeg kan da også konstatere, at både de radikale og Dansk Folkeparti virkede positive i første behandlingen. Tilbage til infoa nr. 4 - 2007