$name

Forandringskonsulenter 

 
På Vigerslevhus fylder arbejdsmiljøet en hel del på den gode måde.
Her tager de hånd om problemerne helst inden de opstår, men også har værktøjerne til at reparere.
Senest er 10 medarbejdere blevet uddannet til at håndtere stress. Selv kalder de sig forandrings konsulenter.
 
Af Merete Astrup
 
På Vigerslevhus er der fokus på sygefravær.
- Det, der belaster vores sygefravær er langtidssygemeldinger, siger Connie Houmann,
social- og sundhedsassistent.

Henriette Mortensen er plejehjemsassistent og de er to ud de 10 nyudklækkede forandringskonsulenter på Vigerslevhus.

10 udpegede medarbejdere har været på et kursusforløb over otte dage. I løbet af de otte dage af 3-5 timers varighed har de lært om coaching, at identificere stress, om læringsmodeller, konflikter og konfliktløsninger.  

- Selvom kurset hed stresshåndtering, har vi valgt at kalde os forandringskonsulenter, vi blev enige om at stress, er et negativt ladet ord, fortæller Henriette Mortensen.

Forandring er mere positivt, og det handler jo netop om at forandre på de forhold, der giver problemer - og helst inden.
 
Lytte og støtte
De 10 forandringskonsulenter føler sig godt klædt på til opgaven.
- Vi har fået afklaret vores personlige kompetencer. Vi ved noget om konflikter og konfliktsprog. Vi har fået nogle redskaber, så vi ser nogle ting anderledes end før, fortæller de to forandringskonsulenter.

- Vi ved, hvordan vi kan støtte vores kolleger så de bliver bedre til at tackle problemer.
Henriette Mortensen supplerer:

- Vi skal være bedre til at lytte til hinanden i stedet for bare at give gode råd.
- Hvordan modtager kollegerne jer?

- Vores kolleger har fulgt meget interesseret med i forløbet. Men vi er lige blevet færdige. Så det er så nyt endnu, at måle noget på, siger Connie Houmann.

Inden de 10 medarbejdere blev udpeget til kurset, blev der holdt to temadage på plejehjemmet for alle medarbejdere, hvor der blev sat fokus på stress og psykisk arbejdsmiljø. Dagene handlede også om værdier og kommunikation, og dagene mundede ud med, at hver afdeling på plejehjemmet lavede et sæt leveregler.

Så alle medarbejdere har været inddraget i processen, og det mener Henriette Mortensen er en af forklaringerne på kollegernes interesse og opbakning. Det var temadagene, der satte gang i arbejdet.

- Hvad siger levereglerne?
- De fortæller hvordan vi skal omgås hinanden, beboerne og de pårørende. Vi vedtog på temadagene, at vi skulle lægge an på det anerkendende sprog. Det var en vigtig forudsætning, siger Henriette Mortensen.

Det er husets fælles værdier, der ligger til grund for levereglerne. Men hver afdelings sæt leveregler er forskellige.

- De skal tage udgangspunkt i de mennesker, der arbejder på afdelingerne, og de beboere og pårørende, der er på afdelingen. Det er forskellige mennesker. Men der kan også være forskellige behov. Det skal leveregler tage højde for, siger Connie Houmann.

Efter dette arbejde blev de 10 medarbejdere, der skulle uddanne sig udpeget.
I dag er der to forandringskonsulenter på hver afdeling. Den ene er gruppeleder og den anden er ansvarlig aftenvagt. Der ud over har serviceafdelingen sine forandringskonsulenter.
 
Legalt
Henriette og Connie fortæller, at kollegerne gerne må bruge forandringskonsulenter på tværs af afdelingerne. Begge tror på, at de nok skal blive brugt.

Med uddannelsen af 10 synlige konsulenter er det blevet legalt at have problemer, og man må gerne tale om dem.

- Grunden til at ingen synes, det er farligt, skyldes at vi havde de to temadage, siger Henriette Mortensen.

- Det er noget med at sætte ord på, siger Connie.
På Vigerslevhus har de beskæftiget sig med arbejdsmiljøet i længere tid. I forvejen har arbejdspladsen en mobbefri politik og en kommunikationspolitik.

- Vi er blevet mere omsorgsfulde over for hinanden, siger de to forandringskonsulenter, og de er enige om, at man på sigt kan måle det på sygefraværet.

De kan ikke præcis sige noget om, hvorvidt sygefravær skyldes stress. Men de vil bestemt ikke udelukke, at nogle af de sygemeldinger de har med dårlige skuldre og andre fysiske tegn kan være foranlediget af fortravlede hverdage i for lange perioder.

For de har travlt.  
- Når vi synliggør, at man gerne må læsse af og sige fra, så får man også talt med kollegerne, og så kan en kollega gå ind og tage over i en given situation, sådan kan man f. eks, tackle et problem, forklarer Henriette Mortensen.
 
Pixibøger
Forandringskonsulenterne er i gang med at udarbejde en netværkspjece i form af en pixibog. I den bliver også indarbejdet en stresspolitik.

- Pixibøgerne giver synlighed. I stedet for kun at informere mundtligt på personalemøderne, så kan man tage pixibogen med hjem, og sidde stille og roligt og læse eller slå op, siger Connie Houmann.

- Psykiske problemer og stress behøver ikke kun være arbejdsmæssige, det kan også være noget hjemligt. Det er uden betydning for os som forandringskonsulenter, lyder det fra Henriette Mortensen.

- Vi skal jo sammen finde ud af, hvad det er der gør én stresset. Og hvad der gør mig stresset gør ikke nødvendigvis dig stresset, som Connie Houmann siger.

Målet er at mindske stresset. Connie og Henriette tror ikke på, at man 100 pct. kan undgå stress. Men vi kan tage hånd om problemerne før stress udvikler sig til sygdom!!
 
Tilbage til infoa nr. 3 - 2007