Læs op Udskriv $name Læge kritiserer behandlingen af sygemeldte Ellen Ryg Olsen kunne ikke holde ud at arbejde som lægekonsulent på et københavnsk revalideringscenter. Hun er ikke bleg for at mene, at sygemeldte borgere bliver umenneskeligt behandlet. Af Hanne Bros Lægekonsulent Ellen Ryg Olsen har kontante meninger. Hun synes ikke længere, at der er plads i samfundet til de mennesker, der ikke kan arbejde fuld tid. Enten fordi de er ved at være slidt ned af deres arbejde eller er blevet ramt af sygdom. Ved siden af sit almindelige arbejde rejser hun derfor gerne land og rige rundt for at fortælle om sine holdninger, der også står at læse i en bog, hun netop har fået udgivet på forlaget Gyldendal. Her får både de kommunale sagsbehandlere og regeringen tørt på. Hun fik nok Årsagen til Ellen Ryg Olsens forargelse er blandt andet hendes egne erfaringer som lægekonsulent på et revalideringscenter, hvor kommunen kan sende sygemeldte i arbejdsprøvning. Det er en ordning, som f.eks. pensionskontorerne bruger til at vurdere, om folk har nogen arbejdsevne tilbage. Så kan man måske blive indstillet til et flexjob i stedet for at ende på førtidspension. Arbejdsprøvning som sådan har Ellen Ryg Olsen ikke noget imod, men hun synes, at det bliver brugt ukritisk og umenneskeligt, uden hensyn til den enkelte persons lidelser eller sygdomme. - Til sidst begyndte jeg at græde, når folk spurgte mig, hvordan det gik på reva-centret, så jeg var nødt til at holde op, forklarer Ellen Ryg Olsen, der dog ikke er typen, der trækker sig tilbage og tier. I stedet satte hun sig ned og skrev bogen "Syge på tvangsarbejde" om sine oplevelser på revalideringscentret. Bogen udkom i november sidste år og er absolut ikke hyggelæsning, men god at blive klog af. Nedværdigende mistro Ellen Ryg Olsen bruger i dag blandt andet sin tid på foredragsvirksomhed - både for sagsbehandlere i FOA, kommunalt ansatte på pensionskontorerne eller for førtidspensionisternes forening i København. Og hendes meninger er tydelige: - De fleste mennesker, der opsøger kommunen, HAR allerede forsøgt at "arbejdsprøve" sig selv, inden de henvender sig. De må alligevel finde sig i kommunens forretningsgang. Hjemmehjælperen har måske bedt gruppelederen om at få et mindre belastende arbejde eller komme ned i tid - folk prøver selv at aflaste sig arbejdsmæssigt, før de henvender sig hos kommunen, er Ellen Ryg Olsen overbevist om. Socialrådgiverens grundindstilling burde derfor være samarbejde frem for mistro. Mistroen er destruktiv, og det er også synd for socialrådgiveren, der kan forvente at blive underkendt af jurister eller socialchef er højere oppe i det kommunale hierarki. Som eksempel nævner Ellen Ryg pensionsteamet og pensionsnævnet, der kan affærdige førtidspensionsansøgere med bemærkningen "er ikke set arbejdsprøvet". Socialrådgiverne skulle ikke finde sig i det, mener Ellen Ryg Olsen. "Det kan ende med en nedværdigende arbejdsprøvning, der tilmed kan være helbredsskadelig! Man kan tvinge hesten til truget, men man kan ikke tvinge hesten til at drikke." Med det mener hun, at åbenbart syge mennesker per automatik sendes til arbejdsprøvning, blot for at tilfredsstille kommunens arbejdsgang - også selvom alle inderst inde ved, at det bliver endnu et nederlag for den sygemeldte. Flytter rundt på de syge "Den borgerlige regering praler af, at 4.000 færre er kommet på førtidspension de senere år, men de glemmer at fortælle, at de 4.000 personer ligger og søber rundt i det, vi kalder ledighedsydelse," kommer det forarget fra Ellen Ryg Olsen. På ledighedsydelse er den enkelte person "parkeret" på 91% af fulde dagpenge. - Som samfund anerkender vi ikke, at social- og sundhedssektoren har et elendigt arbejdsmiljø, der kræver mange skåne- og flexjob, fortsætter Ellen Ryg Olsen, der selv har en fortid på et lokalkontor i Københavns Kommune, hvor hun skulle vurdere folks arbejdsevne. Hun mener også, at en statslig institution som Socialforskningsinstituttet (SFI) støtter hendes holdninger gennem de undersøgelser, der er lavet om virksomheders sociale ansvar. Når hun tager rundt og holder foredrag om sin bog, kommer der ofte en planche på overheadprojektoren, hvor tabellerne fortæller, at ansatte i social- og sundhedssektoren er i overtal, når det gælder behov for et flex- eller skånejob. (se grafikken: Ansatte i flexjob eller skånejob og lønmodtagere fordelt efter, hvilken branche de arbejdede indenfor i 1997) Værdiskift I 2003 skete der ifølge lægekonsulenten et værdipolitisk skift, da socialkontorerne gik væk fra diagnoselister til resurseprofiler. På almindelig dansk betyder det, at hver enkelt pensionsansøgers arbejdsevne skulle vurderes gennem en resurseprofil. Her opstiller kommunens sagsbehandler ideelt set 12 elementer, hvor man blandt skal se på borgerens ressourcer: Hvilken uddannelse har hun? Kan hun omgås andre? Har hun økonomiske eller sociale problemer, for eksempel læsevanskeligheder? I den nye metode skulle helbredet kun vægte som en ud af 12 punkter. - Umiddelbart er det en god idé at se på den enkelte persons ressourcer frem for begrænsninger, siger Ellen Ryg Olsen og understreger, at hun ikke har noget imod tanken bag reformen fra 2003. Det er praksis, den er gal med: - Det er krænkende, at en kommunal sagsbehandler kan sætte tvivl om rigtigheden af, at du føler dig syg. Det viser sig også, at næsten alle der i dag får førtidspension, får det på grund af alvorlige helbredsproblemer. Ellen Ryg Olsen synes, derfor at det er vigtigt, at sygemeldte, der vil søge om revalidering eller førtidspension tager en bisidder med. Blå bog Ellen Ryg Olsen 1942: Født og opvokset i Fredericia. 1962: Gift og fik døtrene Anne og Ulla med 11 måneders mellemrum. Gik i gang med at læse litteratur på Københavns Universitet, men ville hellere spille teater. 1965-1970: Spillet teater i Christianshavnergruppen, på Det lille Teater og Fiolteatret. 1970-1972: Flyttet med familien til New York og derfra til Zambia. 1973-1979: Læste til læge på Københavns Universitet. 1980-1993: Arbejdet som læge især på Rigshospitalet, Frederiksberg Hospital og som almen praktiserende læge i Mørkhøj. Desuden udsendt til lægeklinikker i Nicaragua og Chile. 1994-2003: Arbejdet som socialmediciner med forskellige konsulentjobs, i blandt andet Københavns Kommune, på Mødrehjælpen og Revacentret Tagensvej. 2004: Afdelingslæge på ambulatorium for misbrugere. 2005: Personalelæge for verdenssundhedsorganisation WHO. 2006: Social- og arbejdsmediciner i Arbejdsmiljø København, bedriftssundhedstjenesten. Har tilsammen med nuværende ægtefælle 6 børn og 12 børnebørn. Har skrevet tre bøger: "Eksem et arbejdsmiljøproblem", forlaget Fremad 1982. "Kvinders valg - historier om illegale aborter fra 1930-1970", forlaget Systime 1993. "Syge på tvangsarbejde - om behandlingen af førtidspensionsansøgere", Gyldendal 2005. Tilbage til april måned