Læs op Udskriv $name Efterlønnen er et gode Der er mange myter om efterlønnen og om de mennesker, der bliver efterlønnere. Ikke mindst billedet af den golfspillende raske gut og hans friske hustru, fylder meget i debatten. Virkeligheden er noget anderledes for FOA Social- og Sundhedsafdelingens medlemmer. Af Merete Astrup De rige efterlønnere kommer ikke fra social- og sundhedsområdet i stedtillægsområde fire. Selv på løntrin 11 den laveste med pensionsopsparing mister medarbejderen penge, når han eller hun går på efterløn. Så det er ikke udsigten til økonomisk rigdom, der får folk fra sundhedsområdet til at gå på efterløn. For mange er der heller ikke engang tale om, at de frit vælger, at gå på efterløn. Rigtig mange af fagforeningens medlemmer vælger det, fordi der er den eneste mulighed for at slippe væk fra et job, der har slidt dem ned. Og skal de nyde livets efterår er det nu. De fleste af FOAs medlemmer går inden de fylder 62 år, og det koster dem penge., end hvis de kunne vente. Men alternativet kunne have været et højt sygefravær. Som FOA undersøgelser viser, ville mange af FOAs medlemmer gerne arbejde længere, hvis helbredet kunne, og der var mere rummelighed på arbejdsmarkedet. - Myten om, at det kan betale sig økonomisk at gå på efterløn, gælder ikke for vores medlemmer, siger formand for fagforeningen Palle Nielsen. Sådan ser en efterløn ud for et FOA medlem i Storkøbenhavn. Infoa har fået A-kassen i fagforeningen til at lave nogle beregninger. På efterløn som 60 årig: Eksempel 1: Går man på efterløn som 60 årig, skal man have en månedsløn på ca. 17.000 kr. (inkl. eget bidrag til pension) for at opnå max. sats, som er 91 % af lønnen og brutto 157.820 kr. Vores eksempel her får brutto en efterløn på 165.452 kr., fordi hun har arbejdsmarkedspension med en livslang udbetaling på 25.000 kr. årligt. *Men hun har en modregning, fordi hun her mere end 238.000 kr. andre pensioner og bidrag Eksempel 2: Går som eksempel et på efterløn som 60 årig. På de samme betingelser. Men hendes samlet bidrag fra kapitalpension og andet ligger under 238.000 kr., hvorfor hun ikke modregnes. Vores eksempel her får en årlig efterløn brutto på 170.340 kr. Eksempel 3: På efterløn som 62 årig Går man på efterløn som 62 årig (og har haft 3120 løntimer fra man har fået sit efterlønsbevis) skal man have en månedsløn på ca. 18.000 kr.(inkl. eget bidrag til pension) for at opnå max sats, som er 100 % som er 173.420 brutto pr. år. Når man er fyldt 62 år, betyder kapitalopsparing og andet intet for beregningen af efterlønnen. Vores eksempel her har en livslang pension udbetalt på 30.000 årligt. Hendes brutto efterløn bliver 186.936 Modregninger Løbende livsvarig pension, det vil sige den pensionsopsparing arbejdsgiveren har været med til at betale modregnes i efterlønnen. Der modregnes 50 % når man går som 60 årig. og med 55 %, når man går som 62 årig. *Hvis man har private kapitalpensioner, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, alderssum fra Pen-Sam, får de indflydelse på efterlønnen. Men der sker kun modregning såfremt man får over 238.000 kr. samlet. A. kassens medarbejdere oplyser dog, at en del af FOAs medlemmer får mindre udbetalt i livslange pensioner, fordi de først kom med ind i arbejdsmarkedspensionsordningen i 1996. Tilbage til april 2006