Læs op Udskriv $name Velfærdsudvikling frem for velfærdsafvikling Af formand Palle Nielsen Kommune- og regionsvalg er lokalt. Det er ofte andre kriterier vælgerne stemmer ud fra end til Folketingsvalget. Det er historisk og politisk begrundet. Af samme grund ser vi også partierne repræsenteret højst forskelligt i de lokale råd i forhold til deres repræsentation i Folketinget. I nogle kommuner og amter arbejder Socialdemokrater og de borgerlige regeringspartier fint sammen. Ja, nogle steder så tæt, at det er svært at skelne mellem partierne. I de mange analyser af partierne kan vi også læse at Statsministeren og partiet Venstre er blevet til Socialdemokrater minus 10 i sin søgen på midten. Det er jeg ikke enig i, men hvis man vil have en look a like Socialdemokrat, skal man efter min opfattelse tage den ægte vare. Men jeg er som sagt ikke enig med de analyser, der ingen forskelle ser. Jeg medgiver, at statsministeren og beskæftigelsesministeren på overfladen forsøger sig, som de der står for tryghed. Men kradser vi lidt i overfladen, kommer der andre holdninger og forslag frem. Ikke kun når socialministeren, hylder øget ulighed i samfundet. Ser vi på regeringens politik gennem de år, den har været ved magten, er retningen ikke til at tage fejl af. Det gælder lige fra afskaffelse af smagsdommere, råd og kommissioner, til i løbet af årene, at indsætte smagsdommere med andre holdninger og oprette flere råd og kommissioner end dem, der var. (syltekrukker kaldes de også). Denne regering vil markedskræfternes frie spil, og denne regering vil ikke en velfærd med plads til de svageste, som den ellers hævder. Senest har vi set et udspil fra beskæftigelsesministeren, som påstår at mennesker på flexjob er raske. Eller hvad med loftet over kontanthjælpen til mennesker, der ikke kan være på et ikke rummeligt arbejdsmarked. Forhold som kommunerne skal "slås" med. Og jeg kan tage udliciteringer og fritvalgsordninger, som er liberalistisk ideologi, men som koster kommunerne rigtig mange penge. Og her kommer valget af de lokale politikere ind i billedet. Kommunerne er på mange måder afhængige af regeringen. Det er kommunerne, der hænger på regeringens skattestop. Det er kommunerne, der lider under nogle økonomiske rammer med regeringen, der ikke en gang levner mulighed for at vedligeholde, og da slet ikke rummer muligheder til udvidelser. Det er et ejendommeligt samfund, hvor regeringen går ud med et rekordstort overskud på finansloven, mens kommunernes ældrepleje udvikler sig til en skygge af det, vi kendte en gang, som er ikke så lang tid siden. En svunden tid hvor personalet havde tid til at være noget for borgeren. Det vi kalder helhedsplejen. Det er ejendommeligt, at vi har et sundhedsvæsen, som er storproducent af arbejdsskader og nedslidning af personalet. Men de kommunale politikere kan ikke stille sig uskyldsrene op. De har et ansvar for at sige fra, hvis de er uenige i økonomiaftaler (dem kan de jo bare lade være at indgå) og i skattestop. Derfor er det ikke ligegyldigt hvilke farver, vi vælger ind i kommunalbestyrelserne og de nye regionsråd. Mit udgangspunkt er, at vi skal have de kræfter ind, der vil udvikle velfærdssamfundet, og det vil sige en stærk offentlig sektor. De kræfter, der har indset ikke bare nødvendigheden af, men også visionen i at skabe attraktive arbejdspladser i social- og sundhedssektoren. Det handler om dine børns skole og daginstitutioner. Det handler om at vores forældre og vores syge skal have en ordentlig tilværelse. Det er dine lokale politikere bestemmer, men de en del af et helt samfund. Derfor hænger lokalpolitikken sammen med Folketingspolitikken. Derfor er det et også et holdningsvalg du foretager den 15. november. Bestyrelsens holdning er klar - en stemme på Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti eller Enhedslisten er en stemme for at ændre den politiske kurs i Danmark. Tilbage til november 2005