$name

Tiltagende psykiske belastninger

- Fagforeningen ser en voldsom vækst i medlemshenvendelser

om psykiske arbejdsbelastninger.

Bag 1/3 af uansøgte afskedigelser, som fagforeningen har undersøgt, ligger

længerevarende fravær, fordi medlemmet ikke magtede en stigende ubalance

mellem hendes personlige forudsætninger og arbejdets krav.

Krav der er under stadig forandring i takt med den tiltagende markedsorientering
af arbejdet i social- og sundhedssektoren.

Stort set alle henvendelser om arbejdsmiljø fra tillids- og sikkerhedsrepræsentanter

handler i dag om problemer med psykiske belastninger og arbejdets

organisering.

Problemer derkan have eksisteret længe, men nu er blevet ubærlige.

Presset leder
Arbejdslederen kan opleve indberetning af uløste psykiske belastninger

som et angreb på sin personlige faglige kompetence.

Det kan for en presset leder være en stor overvindelse at indberette til chefen, at man ikke ved egen hjælp kan overvinde psykiske belastninger.

Derfor lægger man i stedet låg på problemet, og så løses det ikke.

Forløb og problemer rapporteres ikke, og man er tilbageholdende med at

søge BST til psykiske belastningsproblemer Foranstaltninger iværksat efter BSTrådgivning,

løbes ofte over ende af nye beslutninger om ændring af arbejdets organisering, som hviler på politisk ændrede forudsætninger.

Indførelse af nye økonomiske styringsrationaler og skattestop, så kommunerne ikke kan afsætte

de fornødne ressourcer.

Prissættelse og marked

Årsagerne til stigende psykiske belastninger skal findes i indførelsen af nye

økonomiske styringsrationaler i den offentlige sektor, der har stået på i en årrække,

og for alvor taget fart under Fogh-regeringen.

Under påstand om modernisering og effektivisering af den offentlige sektor

omlægges samfundets velfærdsinstitutioner.

Alle opgaver og funktioner skal kunne udmåles på tid og specificeres, så

de kan prissættes og udbydes på markedsvilkår.

Det sker bl.a. med indførelse af akkreditering, BUM og Fritvalgsordning, som

stiller store krav til dokumentation, som medarbejderne tidsmæssigt belastes

med i et omfang, som går ud over tiden til omsorg.

På lederplan betyder det, at det binder lederne, så de trækkes væk fra

egentlig faglig og funktionel ledelse og derfor ikke går ind i de problemer og

konflikter, der opstår i arbejdet.

Samtidig indføres nye ledelsesværktøjer, der ansvarliggør den enkelte ansatte

som individ, så hun påtager sig ansvar for løsning af arbejdsopgaver hun ikke

har indflydelse på forudsætningerne for.

Skyldfølelse får hende til at springe pauser over, når hun ikke kan nå sine opgaver.

Der udvikles en stadig større ubalance mellem den ansattes personlige

forudsætninger og arbejdets krav.

Sikkerheds- og tillidsrepræsentanter har fået vanskeligere ved at hævde kollegernes

rettigheder og komme de psykiske belastninger til livs, fordi årsagerne

udspringer af politiske beslutninger.

Og fordi markedsorienteringen har medført tendens til at ansætte chefer

uden social- eller omsorgsfaglig uddannelsesbagrund, hvorfor kommunerne

mister indsigt i hvad der er ordentlig plejekvalitet.

De såkaldte kvalitetsstandarder, der er udviklet til Fritvalgsordningen har ikke

noget med pleje- og omsorgskvalitet at gøre.

Det er alene standarder, der skal sikre at opgaver og funktioner bliver

målbare og kan prissættes til udbud på markedet.

Samtidig mister sikkerhedsorganisationen sagkyndig bistand fra BST, fordi

regeringen også har tvunget en markedsgørelse af arbejdsmiljørådgivning

igennem, så BST er under afvikling.

Regeringen fortsætter angrebene på arbejdsmiljøloven - Skal vores arbejdsmiljø sikres,

kræves derfor politisk indsats.

Beskæftigelsesministeren fremsætter forslag om at begrænse arbejdsgiveransvaret

i arbejdsmiljøloven, i denne folketingssamling.

Til gengæld skrives der bødestørrelser til ansatte ind i loven, så domstolene

i praksis får indskrænket deres grundlovfæstede dømmende myndighed.

Dansk Folkeparti har allerede sagt, at de vil sikre flertal for forslaget, og hævder

at ideen er deres.

Der er tale om en fortsættelse af regeringens linje med at frede arbejdsgivere der krænker arbejdsmiljøloven, som startede med tilbagekaldelse af Arbejdstilsynets beføjelser

til administrativt at udstede bøder til arbejdsgivere, der ikke overholdt

lovens formelle bestemmelser.

Det er fagforeningens opfattelse, at de politiske beslutninger om markedsgørelse

af social- og sundhedssektoren truer vores arbejdsmiljø og den kollektive

arbejdskultur på vore arbejdspladser og, at vi står over for en brutalisering

ikke blot af arbejdslivet - men også af velfærdsstaten som sådan.

fektivt tilsyn på arbejdspladserne, men har af regeringen fået sine ressourcer

bundet til screening, der har vist sig at overse alvorlige defekter i arbejdsmiljøindsatsen.

Arbejdstilsynet må således ikke længere efterforske sager, der kan

føre til sigtelser for lovovertrædelser.

Med finansloven for 2007 fjernes yderligere 24 stillinger i Arbejdstilsynet.

Vi gør en indsats

Fagforeningen har holdt 2 konferencer for SR og FTR i forsommeren for at belyse

de nye økonomiske styringsrationalers alvorlige konsekvenser for arbejdsmiljøet

for at ruste de tillidsvalgte til samarbejde på tværs, da sikkerhedsrepræsentanterne

ikke alene kan hamle op med udfordringerne.

Fagforeningen har leveret oplæg om psykiske arbejdsbelastninger i en række

faglige klubber og på arbejdspladser, hvor også ledelsen er bekymret over

udviklingen.

Fagforeningen har opfordret forbundet til at håndhæve aftalen om hviletid

og fridøgn konsekvent.

Fagforeningen har sammen med forbundet kritiseret den evaluering af

MED-systemets betydning for arbejdsmiljøindsatsen, der skønmaler problemerne

og risikerer at danne baggrund for beslutninger om den fremtidige organisering

af arbejdsmiljøindsatsen i forbindelse med kommunalreformen.

Fagforeningen har opfordret Socialog sundhedssektoren til at udvikle en

etisk standard for pleje- og omsorgsarbejde for at kunne træde op mod markedsgørelsen

af menneskelig pleje og omsorg.

Fagforeningen har sammen med DSR i Hovedstaden brugt store kræfter på at

overbevise politikerne i København om vigtigheden af at bevare kommunens

BST når statstilskuddet bortfalder. 

Det er lykkedes. Kun Dansk Folkeparti har været fjendtlig over for
kommunens ansattes arbejdsmiljø og afvist at følge vores indstilling
om at opretholde BST.

Fagforeningen har kontaktet journalister, deltaget i TV-udsendelse og leveret

oplæg til Arbejdsmiljøets Internationale Dag og Sociologkongres 2005 for

at sprede kendskabet til den alvorlige udvikling.

Tilbage til beretning