Læs op Udskriv $name Kulturkanon - eller kulturkoral Tirsdag den 27. september læste jeg i Politiken om Brian Mikkelsens kulturkamp. "Kulturkampens anden fase", kalder han den. Våbene, som ministeren vil bruge er en kulturkanon med de bedste danske kunstværker. I kampens hede vil Kulturministeren bruge den danske kulturkanon mod indvandrere, fundamentalister og muslimer, angiveligt for at integrere dem. Jeg tænkte - der må være noget jeg har misforstået som indvandrer. Derfor kiggede jeg på nettet under kulturkanon for at finde frem til, hvad argumenterne var for en kulturkanon. I den sidste dot stå der: " En kulturkanon styrker fællesskabet, idet den synliggør vores historiske bagage som danskere. Og en forudsætning, for at alle kan tage del i et samfund, er at man har indsigt i samfundets historie og tradition". Undskyld mig, men det virker som en meget begrænset indsats. Men kan man integrere med kulturkamp? Mit svar er nej. Den vigtige værdi for integration er ikke at læse "Guldhornene." Den altoverskyggende værdi er at lære om demokrati, de demokratiske processer og ytringsfrihed i det samfund vi lever. Politiken bragte 1. oktober en artikel "Mangfoldighedens fortaler" skrevet af forfatteren Isaiah Berlin. I hans berømte essay "To slags frihed" fra 1958 gjorde han opmærksom på to forskellige hovedbetydninger af ordet. Berlin skelnede mellem negativ og positiv frihed, mellem at være fri for at gøre noget og at være fri til at gøre noget. Hvor den negative frihed handler om ikke at blive forhindret af andre i at gøre noget, drejer den positive frihed sig om at være sin egen herre, om at handle som selvstændigt individ. Negativ frihed er lig med fravær og tvang, mens positiv frihed er selvbestemmelse. Hvad betyder så en kulturkanon for mig? Jeg er indvandrer, som er vokset op i Malawi, et lille land som var under Britisk kolonistyre i mange år. Efter frigørelsen tog en diktator magten, så vi måtte fortsat kæmpe for demokratiet. I min bagage har jeg min egen kulturkanon. Som barn opvokset i en Britisk koloni, læste vi Shakespeare, Charles Dickens, ja listen er lang, og heldigvis for det. For mig er kulturkanon en begrænsning, hvis den alene står for at fortælle om de danske værdier. Jeg betragter kultur som en koral, der udvikler sig hele tiden. Ved at læse bøger af Dalai Lama og andre udenlandske forfattere udvider det min horisont. Det lærer mig noget om etik og næstekærlighed. Hvis jeg kun havde læst læst Malawisk litteratur, havde jeg ikke disse oplevelser med mig. En bagage, som har gjort mit møde med danskerne lettere, og bidraget til min hurtige integration. Jean Petersen TR på Kirsebærhavens Plejehjem og bestyrelsesmedlem i fagforeningen og i NIF Tilbage til november 2005