Læs op Udskriv $name Hjemmeplejen sættes ind mod diabetes Vallensbæk Kommune sætter hjemmeplejen ind mod type 2 diabetes. Sygdommen rammer stadig flere danskere. Hjemmeplejens personale er dem, der kommer bedst ud af det med folk, derfor er det dem der bliver uddannet til at opspore og forebygge sygdommen. Af Merete Astrup Tidligere kaldte man type 2 diabetes for "gammelmandssukkersyge". Men i dag er det ikke kun gamle mænd, der rammes af sygdommen. Den er blevet en livsstils sygdom, som rammer i alle aldre, selv børn rammes af sygdommen. Ikke mindst følgesygdommene er frygtelige. Et sår på foden kan lynhurtigt udvikle sig til koldbrand, og kan resultere i, at foden skal amputeres. Det er trist for dem, der rammes og dyrt for samfundet. Anette Sandgreen, social- og sundhedshjælper og diabetes ambassadør siger, at man ifølge en prognose vil have ca. 554.000 mennesker med type 2 diabetes i 2010.. Det er en fordobling på 10 år. Den og meget anden viden om sygdommen, får hun og hendes ambassadør kolleger. Ambassadørerne er tværfaglig sammensat gruppe, de deltager hver måned i supervision og har ansvaret for at følge op på aktiviteterne og uddanne deres kolleger. Kolossal indsats I Vallensbæk Kommune er man gået i samarbejde med firmaet Type 2 Dialog. Direktør Helle Hoffmann, fik ideen til udarbejde et koncept til forebyggelse, da et familiemedlem blev ramt af sygdommen, og fik amputeret begge ben. Det er hjemmeplejens ansatte, der er i front i arbejdet med forebygge og opspore sygdommen. Forklaringen er enkel, mener Helle Hoffman. Til bladet Nyhedsinformation har hun udtalt, at det er social- og sundhedshjælpere og assistenter, der har den direkte kontakt med de ældre borgere, og de kan med en minimal viden gøre en kolossal indsats. - Det er alle 140 ansatte både på plejehjemmene og de udekørende i hjemmeplejen, der skal være med, fortæller Naja H. Juul, sygehjælper. Også hun er diabetesambassadør. Anette og Naja demonstrerer det sidste nye apparat til at måle blodsukkeret. - Vi oplæres til, hvordan vi kan spore sygdommen hos de borgere, vi kommer ud til. Vi får nogle værktøjer, og jo hurtigere vi opdager sygdommen, jo hurtigere kan vi gå ind og forebygge følgesygdomme, siger Naja H. Juul. Anette tilføjer: - Vi lærer også, hvordan vi kan hjælpe beboere og borgere til at spise og motionere, så de måske undgår at få sygdommen. - Og så er vi blevet dygtigere til at tage vare på de af vores borgere, der allerede har sygdommen, simpelthen fordi, vi har lært om sygdommen, siger hun. - Vi har et tema oppe i grupperne hver måned, som vi skal beskæftige os. Vi får materiale, vi skal læse, og vi har undervisere ude fra. Når det er om kost er det en diætist, og når det er fodpleje er det en fodterapeut, forklarer Naja H. Juul. En måned var det f.eks. fodpleje. - En type 2 diabetes patient må f.eks. ikke får et varmt fodbad, som mange ellers synes er en nydelse. Men på grund af det dårlige kredsløb og nedsat føling, kan patienten ikke mærke, om vandet er for varmt, og det kan gøre skade på fødderne, fortæller de to ambassadører. De og deres kolleger lærte også at vejlede borgerne til at passe på deres fødder. - Vi kan også vejlede dem, når de skal have nye sko. Vi ved i dag, at det kan være en god ide at tegne en fodskabelon af en borger med type 2 diabetes. Han eller hun kan nemlig ikke altid mærke om den nye sko trykker, så er det godt at have skabelonen med, fortæller Anette Sandgreen. Det er blot et eksempel på temaer, de har oppe i deres personalegrupper. - Når vi får en større viden om sygdommen, kan vi hurtigere gå ind og lave nogle ændringer for borgerne. Det kan være på kosten, på motionen og vejledningen til, hvordan de kan få det bedre med sygdommen. Vi har nogle motionshold på plejehjemmene, som vi kan henvise til, og vi kan lave noget mad til dem, så de i hvert fald får ét sundt måltid, siger Naja H. Juul, og tilføjer, at de ældre faktisk godt kan lide at spise frugt i stedet for kager, når de får at vide, at det gavner deres helbred. Sjovt at blive klog Ud over at det er dejligt at få ny viden, gør det jo ikke noget, at det samtidig er sjovt. - Og det er det, kommer det fra Anette og Naja. I projektet findes flere forskellige materialer. En traditionel håndbog, men skrevet specielt til medarbejdergrupperne i hjemmeplejen. Der ud over er der hver måned et spørgeskema med 30 spørgsmål til "Type2professoren", med gevinster og chancen for at blive månedens "Type2 professor". Det er meget populært, fortæller de to ambassadører. - Det danner grundlag for gode diskussioner og dialoger i grupperne i frokostpauserne. Det samme gør dialogkortene, som man kan spille. Ambassadørerne laver hver måned en kalender over månedens tema til kollegerne. På kalenderen er skrevet symptomer og diagnose, som passer til temaet, og som kollegerne skal lægge ekstra mærke til i den pågældende måned. Ambassadørerne har også et netværk udenfor hjemmeplejen. Således har Ældresagen i kommunen skabt nogle motionshold for de borgere, der ikke der ikke er dårlige nok, til at være i hjemmeplejens system. Tillidsrepræsentant Ebba Johansen er glad for initiativet og håber at arbejdet fortsætter ud over projekttiden, måske også inden for andre sygdomsområder. - Ud over type 2 diabetes finder vi andre problemer. Vi er jo uddannet til at observere, derfor er det ofte os, der ser problemer før andre, siger hun. De glæder sig alle tre til at evaluere på projektet, når den tid kommer. - Men ingen af dem tror, at det bliver muligt at måle noget økonomisk på det på kort sigt. Ofte går man 10 år med en diabetes før den bliver opdaget, og så er kroppen jo allerede slidt. Vi håber vi kan nedbringe de 10 år, siger Ebba Johansen.