$name

Vi flytter os og giver plads til brugerne

 
For tre år siden blev det noget helt andet at gå på arbejde i botilbuddet Kløverengen i Københavns Amt.
- Mere værdigt, som social- og sundhedsassistent Anne Kirkefeldt, udtrykker det.
 
Af Merete Astrup
 
Botilbuddet Kløverengen er et amtskommunalt tilbud til sindslidende. De fleste af beboerne har diagnosen skizofreni.

Social- og sundhedsassistenterne Anne Kirkefeldt og Kirsten Jensen, som også er tillidsrepræsentant, har kun godt at sige om deres arbejdsplads.

Især efter at arbejdet med de skizofrene beboere har ændret sig fra den traditionelle kliniske psykiatri til at fokusere på brugerens ressourcer og sociale kompetencer.

Den faglige korrekte betegnelse er "Recovery". Begrebet er endnu ikke blevet oversat til dansk, men udtrykket "at komme sig" dækker bedst meningen med dette udtryk, siger de to social- og sundhedsassistenter.

Sådan er det også formuleret i de materialer, som ligger til grund for socialpsykiatriens teorier og metoder i  Københavns Amt.
 
Dialog og respekt
Bagved ændringerne i socialpsykiatrien, ligger tre års arbejde, som blandt andet indebærer, at en del af personalet gennemgår et obligatorisk kursus, som strækker sig over tre en halv uge, pr. år over tre år. 
 
- Det er tværfaglige kurser, som alle medarbejdere skal deltage på, og formålet er, at vi får et fælles sprog, og forståelse for hinandens arbejde, siger Kirsten Jensen.

Hun har arbejdet i Kløverengen i to år, og har været under Anne Kirkefeldts vinger.
- Og nu er Kirsten tillidsrepræsentant for mig og de andre social- og sundhedsassistenter, og det er vi rigtigt glade for smiler Anne og giver Kirsten en velment klap på skulderen.

Anne Kirkefeldt har været ansat i Kløverengen i seks år, så hun har været med i omlægningen af omgangen og arbejdet med brugerne.

 - Anne, hvad mener du med, at det er blevet mere værdigt at gå på arbejde?
Hun forklarer:

- Først og fremmest fordi vi nu behandler brugerne på en værdig måde. Vi går ind, og trækker på de ressourcer de har i stedet for at give dem en opgave. Det gør vi ved at flytte os og gøre plads til brugerne, og så opdager vi, at de har nogle ressourcer, vi ikke havde set før.

Vi giver dem nogle sociale kompetencer, og vi går i dialog med dem, om deres bizarre oplevelser, som er en del af deres lidelse. Det er brugeren , der er ekspert i, hvordan han eller hun har det. 
Anne Kirkefeldt giver et eksempel:

- Hvis en bruger fortæller, at han har en fugl i maven, så anerkender vi brugerens oplevelse og går i dialog. Før i tiden ville vi typisk have afvist, at han havde en fugl i maven.

Eller vi spøger: Hvad kan vi hjælpe med, når du har det sådan.

Vi går i dialog om oplevelsen, i stedet for at sige "tag en pille mere"
Apropos piller, så giver personalet mindre medicin og mindre PN medicin end tidligere.
- Og vi har også færre indlæggelser, siger Kirsten Jensen.

- Vi prøver desuden at komme ud i andre miljøer med brugerne. Det er en del af at give dem  kompetencer til at klare sig. Flere af dem går til undervisning. Vi samarbejder med SVIKA, som er et undervisningscenter for sindslidende, og vi samarbejdet med Parkvænget, som er et andet Botilbud, hvor der undervises i engelsk og Edb.
  
Fleksibel arbejdsplads 
Kløverengen er syv år gammel, og de 16 beboerne er mellem 45 og -65 år. I december tages 24 nye boliger i brug. Her flytter unge mellem 18 og 32 år ind.

Alle boliger er udslusnings boliger, hvor man max. kan bo i 5 år, og vilkårene skal være så lig som muligt at bo i eget hjem.

Helt grundlæggende er recovery også måden at leve og håndtere sit liv med de forskellige handicap og blive i stand til - med mindst professionel indsats - at være kompetente og tilfredse i de miljøer som de ønsker at begå sig i.

 Derfor arbejder personalet i Kløverengen også fleksibelt i meget udstrakt grad.
Det gør de for, være til rådighed for en brugers ønske. Det er ikke altid et ønske passer med medarbejderens vagtplan. Det kan være en familiefest eksempelvis.

- Vi har stor kompetence, vi tilrettelægger i høj grad selv vores arbejdsdage.
Vi har selvfølgelig nogle faste turnusvagter, men vi kan flekse alt efter, hvordan det passer med de opgaver, vi har med en beboer, fortæller Kirsten Jensen.

Den dag infoa var på besøg, kom hun selv fra et tandlægebesøg med en af de to beboere, hun er kontaktperson for.

I det store fælleskøkken var en køkkenassistent i gang med at rette frokosten til, sammen med en enkelt beboer. Det kunne ligeså godt have været Anne eller Kirsten, der havde stået for frokosten, sammen med nogle beboere.

- Vi er alle uanset vores uddannelse og baggrunde allround medarbejdere fortæller de. Vi har alle sygeplejefaglige opgaver og pædagogiske opgaver, siger de og fremhæver det tværfaglige samarbejde som endnu et fortrin.

- Det er spændende at samarbejde med socialpædagogerne, som er en ny gruppe på vores arbejdspladser i forhold til tidligere, hvor vi var mere sygdoms orienterede, siger de to social- og sundhedsassistenter.
 
Åbenhed
Kløverengen er et åbent sted. Ingen døre er lukkede, heller ikke til personalekontoret.
- Det kan være et dilemma for os, at vi aldrig er alene sammen. Men vi vil ikke lukke dørene igen. Vi prøver i stedet på at finde en løsning på problemet med, at vi ikke får vendt og reflekteret over de daglige ting, siger Kirsten Jensen.

Den tværfaglige gruppe består af social- og sundhedsassistenter, pædagoger, sygeplejersker, rengøring/køkken og Tap`erne.

- Vi er alle kontaktperson på to brugere. Vi får supervision en gang om måneden, og vi har medarbejdermøde én gang månedligt. Så har vi fire temadage om året, fortæller Kirsten Jensen.
De er spændte på den nye udvidelse af Kløverengen med 24 boliger pr, 1. december 2004.
De to enheder skal have fælles ledelse, og Kirsten og Anne får nye kollegaer.

- Vi får en ny forstander, og det er spændende, hvilke ideer hun har. Jeg håber, at vi får lov at arbejde videre, som vi gør nu, siger Anne.

Bygningerne ligger hver for sig, men man får et fælles lokale til 50 personer, så der er mulighed for fælles arrangementer.

- Og nattevagten skal dække begge huse. Det betyder, at vi kun får en nattevagt mod to nu.
siger Kirsten Jensen.
Det er hverken hun eller Anne Kirkefeldt bekymret for.

Anne har en drøm om, at brugerne med tiden, kan blive så trygge, at man helt kan undvære nattevagter, og kun kan tilkalde dem ved behov fra det andet hus.

Hun smiler ved tanken:
- Vi er mere spændt på, hvordan det hele påvirker vores dagligdag. Vi bliver en større personalegruppe, og mange nye kolleger på en gang. Vi ved også, at der er mere prestige i, at arbejde med unge sindslidende. Vi kan da godt spørge os selv om, vi bliver glemt i alt det nye og spændende.

Bekymringen er dog ikke mere alvorlig end, at både hun og Kisten Jensen glæder dig.
 
 
Faktaboks:
Københavns Amt startede for tre år siden ændringer i arbejdet med
 i socialpsykiatrien i overensstemmelse med WHO`s retningslinier.
Alle medarbejdere deltog i en konference, og alle brugere af systemet var samlet til konference.
Konsulenter interne og eksterne var på.
Hele forløbet sluttede med en workshop i DGI Byen.
Fire pjecer er resultatet.
Det samme er de obligatoriske kurser for personalet på 3 ½ uge over tre år.