DINE RETTIGHEDER ER I SPIL

- vi risikerer alle en lockout!

I 2013 besluttede de kommunale arbejdsgivere - Kommunernes Landsforening - at sætte hårdt og kompromisløs ind over for en af de kommunale faggrupper. Den gang gik det hårdt ud over lærerne, der blev kastet ud i en konflikt, som ingen andre end Kommunernes Landsforening ønskede.

Der er ingen grund til at tro, at arbejdsgiverne ikke vil forsøge det samme lige om lidt ved den forestående overenskomstfornyelse - vi ved bare ikke, hvilken faggruppe det vil gå ud over denne gang.

Det er derfor afgørende, at vi står sammen!

Bliver vi kastet ud i en konflikt, skal presset for at få arbejdsgiverne til at indgå forlig være maksimalt.

Det er det ikke, hvis uorganiserede - om det er lærere, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, pædagoger eller andre - passer arbejdsstedets funktioner, mens kollegerne er i konflikt.

Det er derfor en fælles sag, at få alle organiseret korrekt - og det kan ikke gå hurtigt nok.

Er din kollega medlem?