Pædagogiske medarbejdere lever med det værste psykiske arbejdsmiljø

”Jeg bliver meget bekymret over sådan et højt tal, men det overrasker mig faktisk ikke. Det er jo en af de ting, som vi har prøvet at råbe op om i rigtig lang tid. Tingene hænger sammen. Der er blevet sparet mange penge på det pædagogiske område, det går udover økonomien og ressourcerne, hvilket har en effekt på arbejdsmiljøet”, siger områdeformand for specialområdet i LFS, Lisbeth Waidtløw.

Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der er udført af Danmarks Statistik for Arbejdstilsynet i starten af 2023. Senioranalytiker Kristoffer Lind Glavind har udarbejdet rapporten, og han fortæller, at de 50,3 procent er et bemærkelsesværdigt højt tal, men også et usikkert tal.

”Lige med døgninstitutioner for børn og unge ser det rigtig højt ud. Det tal er dog også forbundet med en høj usikkerhed, fordi der ikke er så mange respondenter, når vi kommer helt ned i de specifikke kategorier. Men der er meget, der tyder på, at det er i døgninstitutioner, man har det allerhårdeste psykiske arbejdsmiljø”.

Lisbeth Waidtløw fortæller, at man kan differentiere inden for døgninstitutionsområdet, når det handler om hårdt psykisk arbejdsmiljø. For eksempel oplever hun, at handicapområdet er hårdest ramt, mens voksenpsykiatrien og børne- og ungeområdet ikke er ramt i lige så høj grad.

”Handicapområdet er hårdest ramt, og det har det været igennem mange år. Der har været historiske nedskæringer, det opleves ikke prestigefyldt at arbejde med handicappede, og så har der længe kørt denne forråelsesdebat, som også har baggrund i handicapområdet”.

Oftest på sociale institutioner

Kristoffer Lind Glavind fortæller, at vold og trusler, som baggrunden for det hårde psykiske arbejdsmiljø, oftere ses på sociale institutioner i forhold til andre brancher. Og det overrasker ikke Lisbeth Waidtløw.

”Jeg vil påstå, at det er den anden side af samme mønt. Det hænger sammen med, at manglende ressourcer har betydning for kvaliteten af arbejdet, så beboerne mister færdigheder og bliver frustrerede. Og har borgeren ikke verbalt sprog eller kognitive kompetencer, bliver udadreagerende adfærd ofte udtryksformen.”

Lisbeth Waidtløw mener, at det kræver spillerum til højere faglighed på institutionerne og en politisk vilje til at forbedre vores fælles velfærd, hvis vi skal passe bedre på medarbejdere og beboere på døgninstitutionerne.

”Det er ved at være rigtig alvorligt. Vi ser nogle tragiske hændelser inden for psykiatrien, hvor medarbejdere er blevet dræbt. Det har vi ikke set på samme måde på handicapområdet, men her er det til gengæld, de handicappede der dør. Og det er i min optik mindst lige så alvorligt og en konsekvens af, at området bliver negligeret.”

Lisbeth Waidtløw fortæller dog, at moralsk stress er den største faktor indenfor psykisk arbejdsmiljø, som hun møder hos medlemmerne.

”Når man oplever at gå på arbejde uden at kunne gøre den forskel, som man er blevet sat i verden for, kan det give stresssymptomer. Det kan risikere at ende i to scenarier: forråelse eller en stresssygemelding. Det er i min optik, det som ligger højest på listen, når vi taler hårdt psykisk arbejdsmiljø inden for omsorgsarbejdet.