Foredrag: Pårørendesamarbejde - en blandet fornøjelse
Det kan være svært for både forældre til voksne handicappede og for medarbejderne på botilbudsområdet at få pårørendesamarbejdet til at spille. Det har Annette-Frimann Jensen og Karin Damhus skrevet en bog om - og de kommer og fortæller i LFS den 28. oktober.
Annette-Marie Frimann Jensen er mor til en voksen borger, der bor på botilbud, og Karin Damhus er tidligere medarbejder indenfor voksen-handicapområdet.
De har skrevet bogen ’Pårørendesamarbejde – en blandet fornøjelse’ sammen. Den handler først og fremmest om det vigtige samarbejde mellem professionelle og pårørende, men den viser også velfærdssystemets ydelser fra to forskellige perspektiver. Bogen giver talrige eksempler på, hvordan handlinger og opførsel, der fra den ene parts side opleves som det rigtige at gøre og meningsfuldt, fra den anden side kan opleves som helt forkert og en overskridelse af ens grænser.
Annette-Marie Frimann Jensen og Karin Damhus besøger LFS den 28. oktober fra 18 til 20, hvor de fortæller om bogen - og om emnet generelt.
Dørene åbnes klokken 17, og der vil være sandwich og drikkevarer til de tilmeldte.
Spørgsmål vedrørende arrangementet rettes til Lisbeth Waidtløw på lisw@foa.dk eller 30 94 81 34.