Stil op til Medlemsforum i PenSam

Vil du have indflydelse på din pensionsordning?
Så stil op til Medlemsforum i PenSam

Hvad er Medlemsforum?

Medlemsforum er PenSams medlemsdemokrati, der består af 74 medlemmer, bredt fordelt geografisk på regioner og på FOA’s fire sektorer. 

Til oktober skal der vælges nye medlemmer til PenSams medlemsdemokrati for den kommende fireårig valgperiode 2024 – 2028. 

Du behøver ikke at have kendskab til pension for at stille op – det hjælper PenSam dig med.

Alle bidragsaktive medlemmer kan stille op. Bidragsaktive medlemmer er medlemmer, der indbetaler bidrag til en arbejdsmarkedspensionsordning i PenSam Pension enten ved arbejdsgiverindbetalte bidrag, ved selvindbetaling til fortsættelsesforsikring, eller som er omfattet af opretholdt dækning (12 måneder efter lønophør).

Har du mod på at stille op? Så meld dit kandidatur. Der er deadline for opstilling den 22. september 2023.

 

Se filmen om at stille op til PenSams Medlemsforum