FOA Odenses hyldest til velfærdstalenterne

Kæmpe stort tillykke til Elisabeth, Lene og Nadine

 

Fra 1. februar til 5. april 2023 kunne man indstille unge velfærdstalenter til PenSam til Talent 100 for sjette gang - unge talenter, der har valgt at arbejde på et af velfærdsområderne og dermed valgt at gøre en kæmpe forskel for mennesker, der har brug for netop én af de mange velfærdsydelser.

Der var 393 nomineringer på landsplan - mega flot!
Det er typisk kollegaer eller arbejdsgivere, der indstiller de unge velfærdstalenter - bliv endelig ved med det år efter år 👍

Antallet af nominerede stiger år for år - unge talenter lægges mærke til og anerkendes for de meget vigtige fag, de har valgt at bidrage til indenfor de mange velfærdsområder - og helt ærligt -  det er faktisk på tide, at velfærdsfag anerkendes mere.

De 100 udvalgte talenter blev fejret den 24. maj 2023 på Christiansborg - i FOA Odense har vi besøgt vinderne fra vores områder og fejret dem med blomster og flag.

I FOA Odense var der 5  nominerede - vi er umådelig stolte af alle, men særligt de 3 som kom igennem panelets nåleøje.

De tre vindere fra vores geografiske område er:

Elisabeth Tavan Aggerholm, social- og sundhedshjælper, Plejehjemmet Marienlund, Odense Kommune

Afdelingsformand Nina Skov-Lauridsen overrækker buket til Elisabeth Tavan Aggerholm i anledning af hendes kåring som Velfærdstalent 2023 

Lene Marie Mørk Vilhelmsen, husassistent, Sygehusapotek Fyn, OUH

Afdelingsformand Nina Skov-Lauridsen overrækker buket til Lene Marie Mørk Vilhelmsen i anledning af hendes kåring som Velfærdstalent 2023 

Nadine Nielsen Depner, social- og sundhedsassistent, Kirurgisk Afd. A, OUH

Afdelingsformand Nina Skov-Lauridsen overrækker buket til Nadine Nielsen Depner i anledning af hendes kåring som Velfærdstalent 2023 

 

De tre vindere fra FOA Odense har en del fællesnævnere, der netop gør, at de er blevet indstillet af kollegaer/arbejdsgivere:

  • De sætter altid opgaven og målet i fokus
  • De er nærværende, samarbejdende, uselviske, positive og de bedste kollegaer
  • De udstråler energi, ro, observans og overskud

FOA Odense ønsker alle tre et ​kæmpe stort og velfortjent TILLYKKE ​😊