Kommende aktiviteter

Så blev det september, og Aktivitetsudvalget kan præsentere oktobers program:

 

Torsdag den 3. oktober har vi Buffet & Underholdning, som i år står i Badehotellets tegn. Det bliver med lækker buffet og fest musikalsk underholdning v/Jens Jacob Tychsen, som spiller Hr. Weyse i serien Badehotellet. Skynd dig ind og køb din billet her.

 

Mandag den 28. oktober kan vi præsentere et foredrag med Daniel Rye, som sad tilfangetaget af Islamisk Stat i 398 dage. Hans historie er netop nu aktuel i de danske biografer i filmen "Ser du månen, Daniel?" baseret på Puk Damsgaards anmelderroste bog af samme navn.

Kom og mød Daniel, og hør hans hudløst ærlige, levende og detaljerede fortælling om hans fangenskab.

Læs mere om foredraget her.