Sagsbehandlingstiden ved løntjek sager på døgnområdet

Kære alle – især de af jer der har en (løn) sag 

Vi har desværre i flere år været forhindret i at færdiggøre de mange medlemssager, vi har i forhold til div. løntjek sager.

Jeg ved, at det for nogle af jer drejer sig om sager, der er påbegyndt for en del år siden. Og det er naturligvis alt for lang tid at skulle vente på at få færdigbehandlet en sag.

Der er mange gode grunde til, at disse sager ikke er blevet færdigbehandlet endnu - og nogle af begrundelserne kender I jo selv:

-Vi har haft Corona, som skabte en helt anden arbejdssituation for os. Og som gjorde at rigtig mange opgaver blev sat på hold – blandt andet løntjek sagerne.

-Vi har haft vores del af længervarig sygdom her i KLS.

-Vi har haft en større udskiftning af personale de sidste 5 års tid hvilket betyder, at hver gang vi har fået en ny kollega, har vi skulle afsætte en del ressourcer på at klæde de nye kollegaer på, til at kunne sagsbehandle de mange forskellige typer af sager og henvendelser, som vores medlemmer kontakter os med.

-Vi har måtte vente på en ny kommenteret døgnarbejdstidsaftale fra vores forbund.

 

Vi er nu i gang med at oplære to nye kollegaer, der blev ansat her pr. 01.11.23, og det er en opgave der også tager tid. Men jeg håber derved også, at når vi er kommet ind i 2024, så kan vi begynde at tage fat i de mange løntjek sager, der ligger herinde og venter på at blive sagsbehandlet.

Jeg er ked af, at sagerne har taget så langt tid, men det betyder på ingen måde, at de er blevet glemt.

Vi skal nok nå til lige præcis din sag også. Og viser det sig, at der er noget at komme efter i sagen, så er I desværre også nødt til at væbne jer med endnu mere tålmodighed, da vi ved en evt. uenighed med jeres arbejdsgiver, skal have sagen løftet til et højere system, hvor vi ikke selv er herre over, hvornår vi kan få sagen behandlet. Og altså pænt må vente til vi har fået en tid udmeldt, og det kan desværre også trække ud.

Jeg beklager den lange ventetid,  I allerede har haft i jeres individuelle sager.

 

Med venlig hilsen

Mimi Bargejani
Formand