Uddannelsesmuligheder, hvis du arbejder indenfor vores faggruppe

Er du ansat i SUF, Kbh., er over 25 år og har været ansat i mindst 2 år forud for, at man påbegynder uddannelsen - Så er der mulighed for at tage en erhvervsuddannelse med fuld løn. Er du interesseret i at høre mere om denne mulighed, så kontakt FTR Betina på mail: au8m@kk.dk

Og er du ansat i en anden forvaltning, kommune etc. og er interesseret i at tage uddannelse - kan du kontakte KLS på telefon 46971500 eller på mail KLS@FOA.dk og få vejledning i, hvordan det kan tilrettelægges m.m. 

Du kan også tage uddannelse til rengøringstekniker eller til erhvervsuddannet serviceassistent.

Uanset hvilken erhvervsuddannelse det drejer sig om, skal du dog også have accept fra arbejdsgiver forinden. Vi hjælper gerne med at tage samtalen med din arbejdsgiver for at indgå en aftale om uddannelse.

 

Uddannelsestilbud til ufaglærte køkkenmedarbejdere: Bliv faglært ernæringsassistent på 27 uger

En erfaren, ufaglært køkkenmedarbejder kan blive faglært ernæringsassistent på 27 uger, hvis medarbejderen: 

  • er over 25 år
  • har mere end 2 års erfaring i faget
  • har gode færdigheder i planlægning og tilberedning af måltider
  • får grønt lys i den realkompetencevurdering, som Hotel- og Restaurationsskolen skal gennemføre for at vurdere, om medarbejderen har passende kompetencer.

Tilmeldingsfrist til uddannelsen er 10. august. Det afgøres 18. august, om der kan etableres hold med start 27. november.

Fastansatte medarbejdere kan søge Den Kommunale Kompetencefond om fuld løn under uddannelsen. Det kræver dog, at medarbejderen sammenlagt har arbejdet mindst 2 år i Københavns Kommune med mindst 20 timer om ugen – uanset område og stilling. Medarbejdere, der ikke lever op til kriterierne for fuld løn, får voksenelevløn under uddannelsen.

Seks af SUFs medarbejdere har lige gennemført 27-ugers-forløbet. Hør to af dem fortælle om deres erfaringer i videoen her.

Læs mere om uddannelsen i dette dokument, som du kan dele med relevante kolleger.

Kontakt FTR for FOA KLS Betina Vincentz på au8m@kk.dk med spørgsmål om ansættelse og løn under uddannelsesforløbet. Kontakt uddannelsesleder Andreas Buchhave Jensen fra Hotel og Restaurantskolen på abj@hrs.dk med spørgsmål om forløbet, tilmelding og erfaringerne med uddannelsen.