Sommerhilsen fra din formand

Kære alle

Sommeren står for døren, og vi holder en pause i vores nyhedsbrev i juli måned.

Vi har lige afviklet vores Generalforsamling den 30.05.23, og der er besluttet nogle ændringer vedr. proceduren for udbetaling af udlæg vedr. vores FYS Fond. Læs om dette andet sted i vores juni nyhedsbrev.

Ligeledes er der ændret i vores love og vedtægter, som I også kan finde på vores hjemmeside.

FOA forbund kører i øjeblikket en kampagne, hvor I som medlemmer kan få et gavekort af en værdi på kr. 300.-  for hvert nyt medlem, som I hjælper med at få meldt ind. I kan se hvordan og hvilke betingelser der gør sig gældende i forhold til dette, på vores hjemmeside FOA/KLS. Det nye medlem skal dog have betalt for sit medlemskab i 3 måneder, før I kan modtage et gavekort.

Jeg vil i det hele taget anbefale jer at gå ind på vores hjemmeside ofte, idet I her selv kan finde svar på en del af de mange spørgsmål, vi får henvendelser om. Svarene ligger tit på vores hjemmesiden i forvejen.

Husk vi har andre åbningstider for telefonen i juli måned: den bliver besvaret flg. dage/tidsrum: mandag og onsdag ml. kl. 9-15 og fredag ml. kl. 9-13, i uge 27, 28, 29 og 30. Tirsdag og torsdag i disse 4 uger besvarer vi ikke telefonerne.

I kan ikke komme ind til et fysisk møde i disse fire uger, uden en forudgående aftale.

Husk at I altid kan skrive til os via jeres digitale postkasse under mit FOA eller via vores funktionspostkasse KLS@FOA.DK, som vi tjekker mandag til fredag i åbningstiden.

 

Rigtig god sommer til jer alle!

 

Mimi Bargejani

Formand