Artikel fra Mimi - bragt i Sjællandske Medier

Uretfærdig løndannelse

Tak for de liv, du har reddet – her er fire kroner!

Coronapandemien satte en stor, fed streg under vigtigheden af ordentlig rengøring, og på ingen tid gik rengøringsansatte fra at være tæt på bunden i jobhierarkiet til nærmest at blive kaldt helte. Vigtigheden var ikke til at tage fejl af, men det er den efterfølgende anerkendelse desværre.

Af Mimi Bargejani, formand, FOA KLS

Ihh hvor ville det være skønt, hvis rosende ord kunne give mad på bordet. For så ville rengøringsassistenternes måltider under coronapandemien have været overdådige.

Det er som bekendt desværre ikke tilfældet, og i takt med at corona er gået mere eller mindre i glemmebogen herhjemme, er vigtigheden af ordentlig rengøring det samme. Det er sjovt, som vi glemmer så hurtigt. For under pandemien var rengøringspersonalet i kommuner og regioner med til at redde menneskeliv, og det skortede ikke på skulderklap og anerkendende ord.

FOA repræsenterer en stor del af dette rengøringspersonale ansat i det offentlige, og vi mener, at den kæmpe indsats, som de ydede i en særdeles kritisk tid, bør anerkendes med mere end ord. Men da vi pointerede dette over for vores arbejdsgivermodparter i kommuner og regioner under Corona årene, fik vi at vide, at en lønmæssig anerkendelse ikke kunne komme på tale, da ”alle” har ydet en ekstraordinær indsats under pandemien!

Hvis man kigger på lønudviklingen på det offentlige område her i 2023, tegner der sig dog et billede af, at mange andre faggrupper trods alt har fået en smule lønmæssig anerkendelse i form af lokale lønstigninger.

Den gennemsnitlige lokalløn for offentligt ansatte er steget med små 300 kroner siden pandemiens begyndelse i marts 2020. FOA repræsenterer to faggrupper, der har rengøring som omdrejningspunkt i deres arbejdsdag; ’Husassistenter’ og ’ikke-faglærte ansatte ved rengøring’.

Førstnævnte gruppe har siden marts 2020 opnået en gennemsnitlig lokallønsfremgang på 76 kroner om måneden før skat. Altså ca. en fjerdedel af den gennemsnitlige lokallønsstigning. Sidstnævnte faggruppe har måttet tage sig til takke med ”hele” fire kroner i gennemsnit – også før skat!

Til sammenligning så har de ca. 2.400 kommunale chefer, der er i Danmark, hver fået en stigning på 2.600 kroner om måneden i perioden.

Der er altså noget, der er helt skævt i vores prioriteringer, når vi på den måde forbigår nogle af de faggrupper, der er gået forrest i kampen mod corona. Det er jo medarbejdere, der ikke bare lige kunne arbejde hjemmefra, men i stedet skulle ud og stå i smittefaren for at bekæmpe den.

Anerkendelsen for dette har været begrænset til pæne ord: ”Tak for din indsats. Tak for de liv, du har reddet. Tak for at du var én af dem, der gik forrest, da Danmark lukkede ned. Værsgo’ – her er fire kroner!”

Hvor mange lig skal der til, før man sætter pris på den vigtige rengøring, som ingen vil tale om, men som er en forudsætning for at mange andre samfundsvittige opgaver kan løses i det daglige?

Skal der en ny pandemi til?

Skal det flyde med lig på gader og stræder, før man også i løn vil anerkende de rengøringsansatte medarbejdere der nu efter coronapandemien mange steder forsat har beholdt de mange ekstra opgaver, men mistede tiden / den ekstra hjælp ………………………tilsyneladende var det ikke nok med de ”få” døde herhjemme i Danmark i forhold til det meget større antal af døde i udlandet.

Så hvor mange skal død, før vi tager rengøringen alvorligt i vores samfund??? Og er indstillet på også at give denne gruppe af medarbejdere en ordentlig løn?

 

Mimi Bargejani

Formand

FOA/KLS