Nye regler om supplerende dagpenge udskydes

De politiske partier, som står bag dagpengereformen, har besluttet at udskyde en række regler om supplerende dagpenge.

Reglerne skulle ellers være trådt i kraft den 1. januar 2018, men bliver udskudt til den 1. oktober 2018.

Kort om de nye regler
De nye regler om supplerende dagpenge, som altså nu først skal træde i kraft den 1. oktober 2018, handler bl.a. om muligheden for at forlænge sin ret til supplerende dagpenge fra de nuværende 30 uger til 42 uger. Retten til supplerende dagpenge forlænges på baggrund af timer, man har arbejdet, siden man sidst blev ledig.

Derudover vil de nye regler betyde, at man kan begynde at genoptjene en ny ret til 30 uger med supplerende dagpenge, selvom man endnu ikke har brugt alle sine 30 uger. I dag kan man først begynde at genoptjene en ny ret til supplerende dagpenge, når man har opbrugt den gamle ret.

Den sidste væsentlige ændring af reglerne om supplerende dagpenge betyder, at man ikke kan modtage dagpenge i måneder, hvor man har arbejde, hvis man har opbrugt sin ret til supplerende dagpenge. Hvis man opbruger sin ret til supplerende dagpenge i dag, vil man ikke efterfølgende kunne modtage dagpenge i uger, hvor man har arbejde. Når de nye regler træder i kraft, vil man altså ikke kunne få dagpenge i måneder, hvor man har arbejde – når først retten til supplerende dagpenge er udløbet.

Hvis du har yderligere spørgsmål til reglerne, er du velkommen til at kontakte din lokale a-kasseafdeling, som står klar til at svare på dine spørgsmål.

Kontakt din lokale a-kasse