Nye regler på vej: Fredning af ledige på vej til job, barsel eller efterløn

Beskæftigelsesminister Inger Støjbjerg er tilsyneladende ved at komme til fornuft i forhold til nogle af de mest rigide regler omkring kravene til de lediges jobsøgning.

I en pressemeddelelse i dag siger ministeren, at ledige, der har skrevet under på en kontrakt om et job, ikke længere skal sende jobansøgninger, indkaldes til samtaler eller deltage i aktivering. Det samme gælder ledige, som snart skal på efterløn eller barsel.

FOAs A-kasse ser regelændringerne som et skridt i den rigtige retning, og hilser derfor ministerens holdningsskift velkommen.  Vi håber at regelændringerne kan træde i kraft så snart som muligt. 

Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse kan ses her.