TV: Dagplejen 50 år

TV: Dagplejen 50 år

Dagplejen i Århus Kommune har 50 års jubilæum i år, og i den anledning var 240 dagplejere med til fest arrangeret af FOA Århus, Århus Kommune og klubben for dagplejere.

De 240 gæster ankom til festen kl. 19.00, og her blev de budt velkommen af både rådmand for Børn og Unge Bünyamin Simsek (V) fra Aarhus Kommune og formand for FOA Århus Inge Jensen Pedersen, der begge ønskede tillykke med dagen og håbede på en stærk fremtid.

- Hvis det står til mig, så har vi også en stærk dagpleje i fremtiden. Men det kræver, at vi får forældrene til at vælge dagplejerne i højere grad, sagde Bünyamin Simsek blandt andet.

- Jeg tror stadig på, at dagplejen har en fremtid. Det kan godt være, at den ser anderledes ud end i dag, men jeg er helt sikker på, at dagplejen eksistere, for det er et godt tilbud, sagde Inge Jensen Pedersen.

De mange dagplejere fik også god mad og drikke i godt selskab med gode kollegaer, og der var en god stemning. Senere var der også underholdning af Jan Svarrer, inden aftenen sluttede omkring kl. 22.00.