Grafik - turkis - aftryk af hænder

A-kassens serviceløfter

FOAs A-kasse er til for dig og altid tæt på dig. Du kan finde os 39 steder rundt om i landet sammen med de lokale fagforeninger.

A-kassen administrerer efter gældende lovgivning, som er ens for alle a-kasser. Men vi kan tilbyde dig meget mere end dygtig administration og dagpenge til tiden.

Hvis du skulle være så uheldig at miste dit job, eller det kniber med at komme hurtig i gang efter endt uddannelse, har vi et solidt kendskab til FOAs faglige områder og arbejdspladser. Vi er a-kasseeksperter på social- og sundhedsområdet, det pædagogiske, kost- og service samt teknik-området.

Vi kan

  vejlede og rådgive dig om mulighederne for at komme i arbejde igen på FOAs arbejdsområder, bl.a. via FOA Job og en række avancerede jobsøgefunktioner på FOA Jobsøgning Plus
     
  hjælpe og inspirere dig med jobsøgning og formidle dig job
     
  vejlede og rådgive dig om muligheder for kurser, efter- og videreuddannelse på FOAs faglige områder og andre områder, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder
     
  sammen med dig holde et vågent øje med, om din jobplan er i orden, hvis du når til at skulle aktiveres, så du får de bedste muligheder for opkvalificering mv. og kan komme i arbejde igen
     
  bistå dig med at føre klagesager over for Beskæftigelses-ankenævnet
     
  hjælpe dig med at afklare, hvilke muligheder der findes, hvis du ikke længere kan klare arbejdet inden for FOAs faglige områder på grund af nedslidning mv.
     
  hjælpe dig, hvis du er sygemeldt, bl.a. ved at deltage i samtaler med dig og sygedagpengekontoret
     
  tilbyde dig selvbetjening via FOAs web a-kasse


Vi tager altid udgangspunkt i dig og dine personlige og uddannelsesmæssige forudsætninger. Vi tilbyder os som din sparringspartner og hjælper dig med at lægge en plan for dit videre arbejdsliv.

Fagforeningsmedlemskab giver ekstra fordele

Oveni får du en lang række ekstra fordele, hvis du også er medlem af fagforeningen. Du bliver en del af et fagligt fællesskab - og kan drage nytte af de fordele, som dette fællesskab giver. Fællesskabets styrke giver os mulighed for at tage hånd om dig som enkeltmedlem, hvis du skulle få brug for det.

I FOA forpligter fællesskabet. Vi har derfor formuleret en række serviceløfter, som er et udtryk for helt konkrete ydelser, du får ret til ved at melde dig ind. Serviceløfterne gælder for alle afdelinger i hele landet - og dermed for alle medlemmer.

Serviceløfterne omhandler f.eks. hjælp ved opsigelse, ved arbejdsskade og ved fastholdelse på arbejdsmarkedet.

 

af Dorit Saly

Vil du vide mere?

... om FOAs A-kasse, eller holde dig orienteret om a-kasseregler?