Danskerne vil bruge mere på sundhed - men regionerne skal spare

Der skal bruges flere penge på sundhed. Det siger mere end 6 ud af 10 danskere i en undersøgelse, som Epinion har lavet for FOA. 30 procent synes, at der skal bruges det samme som i dag, mens kun to procent mener, at der kan spares på sundhed. Men virkeligheden er en anden. Regionerne skal nemlig finde besparelser for mindst 1,5 milliarder kroner for at få enderne til at mødes i 2016. Det viser en gennemgang af regionernes foreløbige oplæg til budgettet for 2016, som FOA har foretaget.

”Politikere fra stort set alle partier taler om, hvor vigtigt sundhedsområdet er. Men budgetterne for landets hospitaler afspejler noget andet. Med milliard-besparelser på vej kan patienterne risikere at skulle vente længere tid på personalet. Og personalet kan se frem til en hverdag, hvor de skal løbe endnu hurtigere,” siger Karen Stæhr, der er formand for FOAs social- og sundhedssektor.

Gennemgangen af regionernes oplæg til budgetterne viser, at alle fem regioner er hårdt ramt af stigende medicinudgifter. Gennemgangen af budgetterne viser blandt andet, at der skal nedlægges stillinger, spares på brugen af vikarer, og at lokale afdelinger rundt om i landet skal lukkes.

”Jeg har hørt hospitalsdirektører tale om, at effektiviseringer og afbureaukratisering kan løse spare-udfordringerne, så man tror, at patienter og personale nærmest ikke kommer til at mærke besparelserne. Men selvfølgelig vil besparelser i milliardklassen kunne mærkes af både patienter og personale,” siger Karen Stæhr og fortsætter:

”Der er jo grænser for, hvor effektiv man kan være, når det handler om sygdom og mennesker. Der er allerede sparet kraftigt på fx den mest patientnære kontakt på sygehusene. Alt for mange patienter ligger på gangene eller sendes hjem langt tidligere, end vi har set det før.”

Epinions undersøgelsen af danskernes syn på udgifter til sundhed viser, at flere kvinder end mænd ønsker at bruge mere på sundhed. Samtidig viser undersøgelsen, at jo kortere uddannelse man har, jo vigtigere oplever man det, at der bruges flere penge på sundhed. Men det kommer ikke bag på Karen Stæhr.

”Jo kortere uddannelse man har, jo mindre chance er der for, at man fx har en privat sundhedsforsikring, der kan få en foran eller uden om en venteliste eller i øvrigt give en bedre behandling. Men et godt sundhedssystem skal være for alle. Uafhængig af uddannelseslængde og pengepung,” understreger hun.