Pressemeddelelse

Jernhård kur mod offentlige ansatte

Fremtidens velfærd vil få det sværere med det nye regeringsgrundlag. Sådan lyder udmeldingen fra FOA.

Med de nye jernhårde krav om offentlige budgetter, der samlet skal holdes i ro. Samtidig med at regeringen vil bruge flere penge til en række prioriterede områder. Så betyder det, at en række offentlige service- og velfærdsområder risikerer at få det markant sværere de kommende år frem mod 2020.
 
"Vi kan ikke sikre borgerne det samme til samme pris, når udviklingen i samfundet, og i befolkningens sammensætning, ændrer sig”, siger Dennis Kristensen, forbundsformand for FOA og fortsætter:

”Kravet om nulvækst i kommuner og regioner er i realiteten det samme som nedskæringer af serviceniveauet i den offentlige sektor. Vi er i økonomisk krise, men det må ikke ende med, at de svageste borgere i dette samfund skal betale regningen”.
 
Det nye regeringsgrundlag indeholder en række initiativer om afbureaukratisering og "opgør med bøvlet". Dette arbejde hilser FOA velkommen.
 
”Der er brug for mere frihed til at tilrettelægge arbejdet. Den første afbureaukratiseringsplan havde alene fokus på kommuners og regioners frihed. "Mere tid til velfærd II" bør nu fokusere på at slippe medarbejderne fri, og give de ansatte den samme udfordringsret, som kommuner og regioner har til at sætte spørgsmålstegn ved unødvendig registreringer og bureaukratisk spildtid”.
 
”Men jeg er stærkt overrasket over, at regeringen vil sætte fokus på at fjerne barrierer for moderne ledelses- og personalepolitik. En bedre offentlig sektor skabes jo ikke alene ved at styrke offentlige ledere. Den effektive offentlige velfærd og service skabes i samspillet mellem medarbejdere, der får plads og rum til at bruge deres faglighed og så en ledelse, som har reelle muligheder for at skabe rammerne for de ansattes levering af de bedst mulige ydelser”.
 
Dennis Kristensen spørger også, hvor ligelønnen er blevet af i det nye regeringsprogram.
 
”Det er ikke godt nok, at regeringen generelt vil styrke ligestillingen mellem kvinder og mænd. Det er stærkt deprimerende, at regeringen kun anser den nedsatte lønkommission for et spørgsmål om ledelse. Det er i mindst lige så høj grad et spørgsmål om at fjerne uligelønnen mellem de traditionelle kvindefag og de traditionelle mandefag. Jeg havde forventet, at regeringen, her i 100-året for indstiftelsen af 8. marts som kvindernes internationale kamp- og festdag, ville have forpligtet sig på samfundets vegne til effektivt at kaste kræfterne ind for at lukke løngabet mellem kvinder og mænd”.
 
FOA er heller ikke begejstret for, at den særlige konkurrenceudsættelse skal øges i de kommende år.
 
”Regeringen har tilsyneladende en tyrkertro på, at vores fælles ansvar for hinanden kan sættes på aktier. Det er helt i skoven, når regeringen bruger så mange kræfter på at skabe kunstige markeder for velfærds- og serviceydelser. Der findes ikke i forvejen et reelt marked for de centrale velfærdsydelser. Jeg frygter, at vi nu vil se regeringen sætte endnu mere turbo på denne form for maskeret erhvervsstøtte - ligesom vi så, da fritvalgs-ordningen inden for ældreplejen og det offentliges betaling til privathospitaler skulle opbygges”.