• Læs op
• Udskriv

Debatten om at afskaffe store bededag kører på de høje nagler, og tonen er skarp fra flere fronter – ikke mindst fra fagbevægelsens side og i særdeleshed FOAs.

Læs her og få et overblik over de mange årsager der er til, at hele forløbet omkring afskaffelse af helligdagen er dybt problematisk.

• Lovforslaget betyder, at lønmodtagerne skal arbejde mere, fordi en helligdag bliver til en normal arbejdsdag. Helt præcist skal lønmodtageren lægge 7,4 timer mere. Vi mister altså en fridag. Det går direkte mod FOAs bestræbelser på at sikre fleksibilitet og frihed til lønmodtagerne, så vi også kan få bedre tid til familien.

• Mange lønmodtagere står til at miste penge og rettigheder. Vi mister både en fridag og mange faggrupper mister desuden den særlige betaling, der ellers følger med, når man arbejder på en helligdag. Med lovforslaget vil regeringen nemlig fjerne samtlige bestemmelser i vores overenskomster, som er knyttet til Store Bededag. Dermed fjernes med et pennestrøg en række bestemmelser, som lønmodtagerne har kæmpet for og betalt for ved overenskomstbordet. Lovforslaget vil ramme faggrupperne meget forskelligt, men både de faggrupper, der som månedslønnede arbejder på bededagen og de timelønnede, som arbejder på dagen, vil miste penge, når de ikke længere får tillæg for at arbejde på store bededag. 

• Uklart, om løntillæg holdes uden for reguleringsordningen: Et meget bekymrende aspekt ved lovforslaget er det såkaldte løntillæg på 0,45 procent, som regeringen vil give i kompensation for, at lønmodtagerne arbejder mere. Her bliver det lidt teknisk: Men medmindre dette løntillæg holdes uden for den aftalte reguleringsordning, risikerer det at få negativ virkning på offentligt ansattes løn fremover, så de offentligt ansatte faktisk kommer til at betale en del af pengene tilbage via reguleringsordningen. Hvis det sker, betyder det altså, at vi reelt ikke får den kompensation, som regeringen har lovet.  Det skal vi afklaring på i høringsfasen.

• Lovforslag vil betyde besparelser i det offentlige og færre kollegaer. Som lovforslaget er udformet, må de offentlige udgifter ikke stige i forbindelse med, at store bededag overgår til at være en normal arbejdsdag, hvor alt således skal holde åbent. Da dette uundgåeligt medfører højere offentlige udgifter, men det offentlige ikke må bruge flere penge, har Beskæftigelsesministeriet regnet sig frem til, at det svarer til en reduktion i antallet af offentligt ansatte svarende til 2.700 fuldtidsstillinger. FOA finder det dybt problematisk, at lovforslaget vil reducere antal offentlige ansatte inden for de velfærdsområder, der desperat oplever problemer med at fastholde og rekruttere medarbejdere. 

• Regeringen har afvist trepartsforhandlinger – nu ser vi problemerne i lovforslaget: FOA har sammen med den øvrige fagbevægelse forsøgt at få regeringen til at indkalde til trepartsforhandlinger om lovforslaget. Dette har regeringen valgt at overhøre. Konsekvensen er desværre et lovforslag, der på store strækninger mangler indsigt i de overenskomstforhold, man tramper lige ind i. Dette er dybt skadeligt for den danske model og bekymrende.   

• Regeringen tørrer regningen af på lønmodtagerne og giver skattelettelser til højtlønnede. Regeringen kobler nødvendigheden af at fjerne store bededag sammen med et behov for at øge udgifterne til det nationale forsvar. Denne sammenkobling er falsk. At den samme regering netop har brugt cirka fem milliarder på skattelettelser til særligt højtlønnede, og nu vil finde tre milliarder ved at få lønmodtagerne til at arbejde mere, hænger ikke sammen. 

• Mange ubesvarede spørgsmål i fremsatte lovforslag: Det fremsatte lovforslag bærer præg af, at man ikke har haft en inddragende proces med arbejdsmarkedets parter. Således ser FOA en række potentielt meget vigtige spørgsmål til lovforslaget, som skal besvares, før vi kender konsekvenserne af forslaget. Det kan fx dreje sig om, hvorvidt regeringen agter at kompensere lønmodtagerne for de mistede tillæg for at arbejde på store bededag, som lønmodtagerne selv har finansieret via overenskomstforhandlingerne? De, som mister mest ved lovforslaget, er ansatte i den offentlige sektor, som enten er timelønnede eller arbejder på områder, hvor man får særlig betaling, fordi man skal arbejde regelmæssigt på bededagen. På disse arbejdspladser og ift. de timelønnede er der en klar overvægt af kvinder, hvorfor man må spørge sig selv om, regeringen er opmærksom på, at lovforslaget vil ramme kvinder på arbejdsmarkedet hårdere end mænd?