"Dét, folk har allermest brug for, har jeg ikke tid til at give dem: Omsorg."

Eva,
social- og sundhedshjælper i hjemmeplejen

”Jeg er ansat i hjemmeplejen, og har været ansat siden 2001. Jeg er typisk hos 10-25 borgere på en dag. Det bedste for mig er at opleve, at en borger giver udtryk for noget glæde, eller man bare kan mærke, at man har gjort en forskel. Men der er lidt langt mellem øjeblikkene, fordi tidspresset er så stort. Der er virkelig skåret ind til benet, så der generelt er mindre tid til de samme opgaver. Og på samme tid er der også kommet større krav til dokumentationsdelen. Politikerne burde opleve en dag med kørelister, for få minutter og alt for lidt omsorg, så kunne det være, der skete noget. Mit ønske er, at der bliver skåret ned på bureaukratiet, og at man i højere grad uddelegerer opgaver og stoler på dem, der kender hverdagen. Så ville der blive mere tid til det, der betyder allermest, omsorgen.”


Mere menneske - mindre system

Hos FOA mener vi, at vi skal lytte til Eva og alle de andre, der er ude på arbejdspladserne hver dag. Dem der ved, hvad der skal til, hvis forholdene skal forbedres. Og dét skal de. Et system, der skal fungere bedre, skal starte med at lytte.

Så vi kan få mere menneske og mindre system.


Lyt til flere historier på "Mere menneske - mindre system"