”Jeg har været ved at stå af flere gange, for man skal jo krænge sig selv ud hele tiden,” siger Jan-Erik Hansen, hvis sag om psykisk arbejdsskade har taget otte år.
Foto:
Heidi Lundsgaard
Million-erstatning for trusler og konflikter
Det tog Jan-Erik Hansen mere end otte år at overbevise Arbejdsskadestyrelsen om, at et langt og dramatisk arbejdsliv sætter sine spor.
Af: Finn Danielsen
Plejer Jan-Erik Hansen er en sjældenhed. Han har nemlig fået anerkendt og udbetalt erstatning for en psykisk arbejdsskade. Det sker kun for fire procent af de FOA-medlemmer, der anmelder den slags skader.
Læs mere: Svært at bevise jobskader på psyken
Og for Jan-Erik Hansen og FOA-Odense har det heller ikke været let. Sagen blev i første omgang afvist, og den har kørt i mere end otte år.
Psykiske arbejdsskader giver typisk højere erstatninger end andre erhvervssygdomme, og Jan-Erik Hansens er ingen undtagelse.
Måtte krænge sig selv ud
Han får et skattefrit beløb på cirka 982.000 kroner. Hertil kommer et skattepligtigt beløb på cirka 850.000 kroner. Af dette beløb skal han endvidere tilbagebetale ydelser fra kommunen i tiden frem til anerkendelsen af arbejdsskaden.
Jan-Erik Hansen er tilfreds med afgørelsen, men det har været en hård omgang.
”Jeg har været ved at stå af flere gange, for man skal jo krænge sig selv ud hele tiden,” siger han til Fagbladet FOA.
Følelserne belastes
59-årige Jan-Erik Hansen kan fortælle om et arbejdsliv med især yngre psykisk syge præget af både hverdagsdrama og særligt voldsomme begivenheder:
Om dybt psykotiske beboere, der slår porcelænet i stykker og bruger det som kastevåben, om en syg mand med 7-8 forskellige skydevåben, om et pludseligt dødsfald i bofællesskabet og om at måtte forlade sit hjem på grund af dødstrusler.
”Det er et følelsesmæssigt belastende arbejde, for vi bruger os selv 100 procent, og beboerne lægger hele deres liv i vores hænder,” siger Jan-Erik Hansen.
Samarbejdsproblemer
Men det er først, da samarbejdet i en lille personalegruppe på et bofællesskab går i opløsning, at han punkterer. De ansatte er opdelt i to fraktioner, som er dybt uenige om, hvordan problemerne skal tackles. De taler aggressivt til hinanden, og Jan-Erik føler sig mobbet og bagtalt.
Det gør særligt ondt, at han oplever mistillid og bliver kaldt illoyal.
”Jeg kan klare et par øretæver fra beboerne, men mistilliden fra kolleger slog mig helt omkuld. Der var pludselig for mange kampe på én gang,” siger han.
Alt går i sort
Selvværd og selvtillid ryger sig en tur, og en dag går alt i sort for ham.
”Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at depressionen skyldtes mit arbejde, og det var lægen og psykologen heller ikke,” siger han.
Jan-Erik får senere en blodprop i hjernen, og han er i dag førtidspensionist. Han mener at de psykiske belastninger er årsagen til blodproppen, men det kan ikke dokumenteres.
Derfor anser Arbejdsskadestyrelsen blodproppen som ’privat’. Hvis det ikke havde været tilfældet, var hans erstatning blevet betydeligt større.