• Læs op
• Udskriv

DI har i et politisk udspil om privatisering af madservice foreslået, at kommunerne ikke længere må bestemme, om de vil levere madservice til sårbare ældre.

Ifølge DI skal kommunerne alene stå for de administrative opgaver og kan ikke stille krav til – eller føre kontrol med – den mad, der leveres til de ældre.

Det er i vores optik en tvangsprivatisering, der går direkte imod regeringens ønske om frisættelse og selvbestemmelse for kommunerne.

Det er fugle på taget
I dag kan kommunerne vælge, hvilken kvalitet de sårbare ældre skal tilbydes – også af de private leverandører – og der er allerede krav om, at ældre skal have valgmulighed mellem forskellige leverandører. Lad os beholde den!

DI’s påståede besparelse er i vores optik fugle på taget. For i flere kommuner er der en fælles produktion af mad til både plejehjem og madservice.

De ældre på plejehjemmene skal stadig have mad, og derfor mistes stordriftsfordele både i forhold til økonomi og medarbejdernes ressourcer, hvis madservice skilles fra.

Handler om mere end mad
Og madservice til sårbare ældre i eget hjem handler om meget mere end mad.

Det er sundhed, trivsel og livskvalitet hos nogle af vores mest sårbare borgere. Vores medlemmer i kommunale køkkener fortæller om deres tætte samarbejde med ældrerådet om deres madtilbud, så de ældres præferencer og tilfredshed sikres mest muligt.

Og med den kommunale hjemmepleje om de afgørende ernæringsindsatser, der er et vigtigt led i at forebygge sygdom og indlæggelser.

Desuden vil kommunerne miste den centrale motor i den grønne omstilling, som deres køkkener er. Både når det kommer til mindsket CO2-aftryk, madspild, økologi mm.

Den opgave vil ikke blive løftet af de private leverandører.

Enige med KL
I et modsvar til DIs udspil skriver formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, Christina Krzyrosiak Hansen, at: »Ingen af os 98 kommuner er ens, og det er vores medborgere bestemt heller ikke.«

For KL er det væsentligt, at madservice, ligesom andre ydelser til ældre, skal tage udgangspunkt i lokale beslutninger og lokale forhold.

I Kost og Ernæringsforbundet og FOA er vi helt enige med KL i denne sag. For selvom vi lever i et lille land, er der store lokale og kulturelle forskelle – også når det kommer til den mad, vi spiser.

Den skal vi værne om, og det er kommunerne bedst til, for de kender bedst deres borgere og deres behov.

Endelig er de kommunale køkkener også lokale arbejdspladser fra Gedser til Skagen og i nogle af de såkaldte yderområder, som regeringen hårdt forsøger at sikre liv og jobmuligheder i.

Vil fjerne gode arbejdspladser
DI’s forslag vil rive tæppet væk under de mange og gode arbejdspladser for køkkenprofessionelle i hele Danmark.

Samtidig er de kommunale køkkener lærepladser for dem, der gerne vil uddannes i lokalområdet.

De er helt afgørende, hvis vi i fremtiden skal kunne opretholde centrale kommunale velfærdsydelser i form af velsmagende og ernæringsrig mad til vores mest sårbare ældre.

Der er allerede frit valg for både kommuner og borgere i dag. DI vil med sit forslag lukke mindst 50 gode kommunale madserviceleverandører og indføre en model, hvor kommunerne stadig har ansvaret for at visitere nogle af de mest sårbare borgere til en velfærdsydelse, som de ikke selv har kontrol over.

Det bliver et nej tak herfra.

Bragt i Seniormonitor, den 11. april 2024