• Læs op
• Udskriv

Karina Thomsen er en af dem, som arbejdsmarkedet tørster efter. Og hun tørster efter et job.

Karina er uddannet pædagog, har epilepsi og drømmer om at bruge sine kompetencer. I april 2022 søgte hun job i samtlige vuggestuer i Horsens. Med samme nedslående resultat. Karina Thomsen undrer sig, når nu børnehaver, skoler, botilbud, plejehjem og sygehuse skriger på flere ansatte. Hun har søgt over 20 job, men som mange andre ledige fleksjobbere i de såkaldte velfærdsfag får hun afslag på afslag.

»Hvis de mangler så mange folk, som de siger, så er det da mærkeligt, at de ikke vil ansætte mig. Det er frustrerende,« siger Karina, der bor i Horsens og kan arbejde 18 timer om ugen.

En ny kortlægning af fleksjobområdet fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at omkring 1.700 ledige personer visiteret til fleksjob har en uddannelsesbaggrund som enten folkeskolelærer, pædagog, socialpædagog, sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent/-hjælper. De kan typisk arbejde mellem 10 og 20 timer om ugen og venter bare på at få mulighed for at bruge deres kompetencer, men får i forskellige variationer afslag: ”Vi kan desværre ikke ansætte dig med så få timer” eller: ”Det bliver for besværligt med vagtplanen.”

Det skal vi have ændret – for alles skyld.

Mange er allerede i fleksjob i velfærdsfagene og yder et vigtigt bidrag, selvom de på grund af nedsat arbejdsevne ikke kan arbejde i en normal fuldtidsstilling på 32 timer eller fulde 37 timer om ugen.

Derfor mener vi, at det er en oplagt mulighed for at skaffe mere personale, hvis der bliver tænkt i mere fleksible stillinger med plads også til de mindre timetal. Det er vigtigt, at kommuner og regioner politisk og organisatorisk bakker dette op. Det er også en forudsætning, at lederne lokalt har frie rammer til at ansætte personer på nedsat tid og måske med skånebehov.

Personer visiteret til fleksjob er en stærkt motiveret arbejdskraftreserve.

Shehla Yaqubi er uddannet sygeplejerske og en af dem, der er i job. På grund af en arbejdsskade, der førte til PTSD, blev hun visiteret til fleksjob for seks måneder siden. Og for nylig blev hun ansat på et opholdssted, hvor hun skal være de næste tre måneder i 12 timer om ugen. Selvom det ”kun” er en tredjedel af en fuldtidsstilling, så løser hun stadig opgaver, har ansvar og bruger sin faglighed i samarbejde med sine kolleger.

Alle ved, at der mangler personale, og det bekymrer borgerne. I dag hører vi desværre om forældre, der er utrygge ved at aflevere deres barn i institutionen. Bekymringer hos familier om, hvilken hjælp og omsorg deres nærmeste får på plejehjemmet. Og nogle frygter for, om alt går rigtig til på hospitalerne.

De ansatte selv mærker også i høj grad konsekvenserne. De må knokle alt for hårdt, alt for tit. De skal løbe stærkere i længere tid, end hvad godt er, og det slider og stresser. Sådan skal det ikke være. Her kan Shehla og andre visiteret til fleksjob være en del af løsningen.

Vi appellerer derfor til arbejdsgivere i hele landet. Ræk ud til jeres lokale jobcenter. Bed dem om at finde relevante og kvalificerede personer visiteret til fleksjob til jeres stillinger. De er der og står klar til at bidrage.

Når I så har fat i dem, så gør jer selv den tjeneste at tænke ud af boksen. Ikke alt behøver at være fuld tid. Vær kreativ i arbejdsfordelingen, se mennesket og kompetencerne, og er der tvivl eller forbehold for, hvad det kræver, så sæt ord på det, og spørg jer frem. På den måde vil vejen til nye kolleger og medarbejdere blive meget nemmere.

1.700 ledige personer visiteret til fleksjob er langtfra løsningen på hele problemet med mangel på personale i Velfærdsdanmark. Men de kan være en del af den.

For som Karina Thomsen siger: »Jeg kan det, de andre kan.«

Bragt i Jyllands-Posten, den 26. marts 2023