Opråb fra FOA: Pædagogisk ansatte står stadig i corona-fronten

Mens optimismen dag for dag breder sig og stadig flere dele af samfundet vender tilbage til tiden før corona, står det pædagogiske personale midt i et tårnhøjt smittetryk. Så også andre kan gå på arbejde.

Måske er den sidste danske rekord i smittetal endnu ikke slået. Men færre end frygtet indlægges. Antallet af intensivpatienter daler. Og sygehusene formår at følge med de mange danskere, der hver dag får påvist smitte med covid.

Det er uomtvisteligt godt nyt, at den dominerende omikron-variant ikke længere gør helt så mange alvorligt syge. Det betyder, at vi kan få mere af alt det, vi bag de klaustrofobiske mundbind sukker efter at få igen.

Vi er allerede nået et godt stykke. Langt de fleste er tilbage og i fuld gang med vanlige arbejdsopgaver. Rigtig mange, som kan arbejde hjemmefra, gør stadig det. Men forudsætningen for genåbning har hele vejen igennem været, at de mindstes dagtilbud har holdt åbent. For uden dem kniber det gevaldigt med at kunne tage på arbejde eller skabe arbejdsro på hjemmekontoret.

Imens - især de seneste måneder - er presset steget blandt de ansatte i dagtilbud. Godt nok har mere end hver anden dansker fået alle tre anbefalede vaccinestik. Men blandt børnene i førskole-alderen har rundt regnet nul fået en vaccine, da de ikke er med i vaccinationsprogrammet. Blandt de mindste er smitten derfor høj. Og når man tørrer næse, spiser sammen, tørrer tårer bort og har børn på skødet, er man så tæt, at virussen har friere spil her end de fleste andre steder.

Det pædagogiske personale står med andre ord et af de steder, hvor vi lige nu oplever et særligt stort smittetryk. En større del af ansatte i daginstitutioner har også en positiv coronatest end befolkningen generelt. Mere end hver fjerde testede fra institutionsområdet var således testet positiv sidste uge, mens det for danskerne i gennemsnit kun gjaldt omtrent hver sjette, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Dagplejerne skiller sig ud. Af dem er kun en af syv testede smittet. Men for dem gælder en anden udfordring. For når deres kollega skal ferie, på kursus eller er syg, tager de hinandens børn i gæstepleje. Ordningen fungerer normalt rigtig godt, men for tiden skaber den utryghed. For er en dagplejer syg med corona, bliver dagplejerens tre, fire eller fem børn som ved enhver anden sygdom sendt i gæstepleje hos andre dagplejere. Om corona ligger bag kollegaens sygemelding, har dagplejeren dog ikke krav på at få oplyst. For sygdom er, og skal være, en privat sag, som vi ikke kan forlange af hinanden at være åbne om.

Årsagen til, at både dagplejere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale for tiden oplever et særligt stort pres, er, at børnene ikke som andre uvaccinerede skal holde sig hjemme, til de kan vise en negativ test på dag fire og seks efter nær kontakt med en smittet. Børnene bliver slet ikke defineret som nære kontakter, selv om de har sovet middagslur i dagplejerens hjem, leget side om side med et smittet barn på samme stue, eller har fået læst højt af en smittet voksen i vuggestuen.

Måske skal vi bare sige det, som det er. At det ikke skyldes mindre risiko for smitte, når det handler om små børn, men at årsagen er, at hvis samfundet skal fungere, skal forældre fortsat kunne følge deres børn i et dagtilbud. Årsagen er, at dagtilbuddene har en nøglefunktion i samfundet – en anerkendelse, som nok kunne tåle at blive udtrykt lidt klarere.

Det er vigtigt over for det pædagogiske personale at understrege, at regeringen allerede kort efter nytår har medgivet, at der findes situationer, hvor det kan være nødvendigt at tilsidesætte pasningsgarantien. Det er også at læse i de retningslinjer, ministeriet løbende udstikker, at ”ingen kan forpligtes til det umulige.” Det gælder i helt ekstraordinære situationer, for eksempel hvis ”der er så mange sygemeldte om morgenen, at det er uforsvarligt at modtage børn som sædvanligt…”

Det er altså muligt for en stund at lukke en institution eller begrænse åbningstiden, hvis for mange ansatte er sygemeldt eller isolerede, indtil de har testsvar uden smitte. Det kort er det vigtigt at trække, hver gang behovet opstår.

Det er også vigtigt at kalde på forståelse fra andre arbejdsgivere for, at en midlertidig nedlukning kan være nødvendig – og at nogle medarbejdere derfor kan have de efterhånden velkendte udfordringer, der følger med kombinationen hjemmearbejde og børn.

Det er også i tilfælde som nu, vi skal bruge nogle af de gode politiske aftaler, vi har indgået. For eksempel kan folk på pension og efterløn udføre corona-relateret arbejde uden at blive modregnet i pension og ydelse. Der er altså god grund til at trække nogle af ens tidligere kolleger i ærmet og høre, om de for en stund vil vende tilbage til institutionen, eller måske vil indgå i et vikarflyverkorps, som kan rykke ud, hvor der akut mangler personale.

Vi skal have respekt og forståelse for, at pædagogisk personale landet over stadig dagligt står midt i smitten. Som en nøglefunktion for vores allesammens skyld. Og for børnenes skyld skal vi hjælpe dagtilbuddene komme bedst muligt igennem den næste tid, til vi forhåbentlig også her kan vende tilbage til normale forhold.

Bragt i A4 Arbejdsliv, den 20. januar 2022