Debatindlæg: Nedslidte skal have retskrav på seniorførtidspension

Må jeg præsentere Kate: Kate er 63 år gammel, lider af diabetes, depression, hjertesvigt og nedsat lungefunktion. Hun har mén fra en hofteoperation, en hjerneblødning og fra blodpropper i hjertet. Kate har arbejdet hele sit liv, indtil hun blev syg i 2015. Trods det kan Kate ikke få seniorførtidspension.

Kate er ikke alene. Siden seniorførtidspensionen blev indført i 2014, har kun 1.441 danskere de seneste 5 år fået seniorførtidspension. Det er færre end 20 procent af det, politikerne ellers havde regnet med.

Det var nemlig meningen med seniorførtidspensionen at "sikre, at personer, der er nedslidte eller har væsentlige helbredsproblemer efter et langt arbejdsliv, får en hurtigere og enklere adgang til førtidspension og dermed en hurtigere afklaring af deres fremtidige forsørgelsessituation." 

fremtiden skal hverken Kate eller andre få afslag på seniorførtidspension med den begrundelse, at de bare kan forsørge sig selv i et fleksjob på måske ganske få timer.

Lad graden af nedslidning bestemme 
Også på Christiansborg, hvor de i disse dage forhandler om at forbedre seniorførtidspensionen. Det er godt, at politikerne nu vil gøre noget. Der er langt imellem, at politikerne er villige til at erkende, at det, de har fået lavet, ganske enkelt ikke er godt nok.

Netop derfor er det utroligt vigtigt, at de gør det ordentligt, når de nu endeligt er i gang. Derfor har vi et helt konkret forslag om at forbedre seniorførtidspension, som vi hermed stiller til disposition for politikerne.

Vi foreslår, at lovgivningen opstiller et nyt, selvstændigt krav om omfanget af den nedsættelse af arbejdsevnen, der giver ret til en seniorførtidspension. Der skal gives seniorførtidspension, hvis arbejdsevnen er så væsentligt og varigt nedsat, så hun eller han ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Fleksjob ikke en mirakelkur 
I fremtiden skal hverken Kate eller andre få afslag på seniorførtidspension med den begrundelse, at de bare kan forsørge sig selv i et fleksjob på måske ganske få timer. Allerede i dag er reglerne sådan, at kommunen kun kan visitere en borger til et såkaldt minifleksjob på ganske få timer, hvis der er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles, og hvis det vel at mærke kan ske indenfor en rimelig periode.

Hvem tror ved sine fulde fem, at Kate vil blive mere rask og rørig af at få et fleksjob i ganske få timer om ugen? Og hvem tror, at det vil ske i god tid, inden hun alligevel går på folkepension.

Når det drejer sig om seniorførtidspension, giver det ganske enkelt ingen mening at tvinge folk til at bruge en yderst begrænset restarbejdsevne, fordi myndighederne mener, at det måske kan føre til en lidt større arbejdsevne engang, når den pågældende alligevel vil gå på pension.

Lad den nedslidte vælge selv
Skulle seniorførtidspensionen ikke være en mulighed for en værdig tilbagetrækning for dem, der er nedslidte eller har væsentlige helbredsproblemer efter et langt arbejdsliv? Jamen så gør det dog til en reel mulighed, kære politikere.

Vi vil ikke tvinge nogen på seniorførtidspension. Tværtimod foreslår vi at give den nedslidte et frit valg. Er din arbejdsevne væsentligt og varigt nedsat, skal du selv kunne vælge. Hvis du helst vil arbejde i et fleksjob og tjene noget mere, skal du have ret til det.

Vil du med en væsentlig nedsat arbejdsevne hellere trække dig helt tilbage, selv om det økonomisk bliver til en noget mindre seniorførtidspension, skal det også være muligt.    

Aldersgrænsen skal rykkes frem 
Mange af FOA's medlemmer bliver alvorligt nedslidte, inden de fylder 60 år. I 2016 var gennemsnitsalderen 54 år for dem, der får tilkendt en førtidspension. Derfor er der desværre ekstra mange af FOA's medlemmer, der har brug for en seniorførtidspension, også tidligere end fem år før folkepensionsalderen.

Det problem ser desværre ud til at vokse i de kommende år, hvor aldersgrænsen for seniorførtidspension vil stige fra de nuværende 60 år og 6 måneder til formodentlig 67 år i 2050. Reglen om, at retten til seniorførtidspension skal stige i takt med den gennemsnitlige levealder, bygger på en tese om såkaldt ’sund aldring’, som desværre ikke ser ud til at holde.

Tesen om ’sund aldring’ går populært sagt på, at når den gennemsnitlige levealder stiger, betyder det også automatisk, at vi bliver senere nedslidte. Men så godt går det bare ikke nødvendigvis.

I løbet af de seneste 20 år er levetiden for 60-årige mænd og kvinder steget med henholdsvis 4,2 år og 3,4 år. Har det så automatisk betydet, at flere FOA-medlemmer først har oplevet et væsentligt tab af arbejdsevne på grund af sygdomme i ryg- og bevægeapparatet tre-fire år senere? Desværre ikke.

Derfor foreslår vi at fremtidssikre seniorførtidspensionen ved at lade den starte 10 år før folkepensionsalderen for dem med en meget væsentlig og varig nedsættelse af arbejdsevnen.

Seks forslag til en pensionsreform 
For FOA er seniorførtidspensionen bare første led i en tretrinsreform. Ud over en ny og forbedret seniorførtidspension, har FOA i flere år kæmpet for en differentieret folkepensionsalder i en model, der tager højde for antal år på arbejdsmarkedet og fag, der giver nedslidningsskader.

Det håber vi meget at kunne komme til at diskutere med politikerne efter folketingsvalget.

Endelig er der den almindelige førtidspension, som Folketinget også skal diskutere efter et valg. Her har FOA sammen med 63 andre organisationer stillet seks forslag til en mere værdig fleksjob- og førtidspension:

• Er arbejdsevnen nedsat til syv timer (og derunder), skal borgeren kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Dette skal være et retskrav. 
• Ressourceforløb skal have en maksimal samlet periode på fem år. Hvis kommunen ikke har kunnet afklare borgeren inden for fem år, skal borgeren have et retskrav til at kunne vælge mellem revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.
• Borgeren skal selv kunne søge om ressourceforløb og dermed kunne klage over ressourceforløb.
• Adgangen til fastholdelsesfleksjob skal lettes - herunder skal kravet om 12 måneders forudgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår afskaffes.
• Ressourceforløbsydelsen skal være på sygedagpengeniveau, og der skal ikke modregnes for indtægter fra arbejdsmarkedspensioner og andre ordninger, som er kompensation for mistet erhvervsevne.
• Ved ansættelse i fleksjob skal løn- og arbejdsvilkår fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer. Løn- og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, fastsættes efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I ikke overenskomstdækket ansættelse fastsættes løn- og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden efter de kollektive overenskomster, på et sammenligneligt ansættelsesområde.

Afsluttende vil vi fremhæve, at politikerne bliver nødt til at genbesøge velfærdsforliget fra 2006. Det eneste, man har holdt fast i fra dengang, er den stigende pensionsalder. Det går simpelthen ikke i længden. Vi tror ganske enkelt ikke, at det er muligt at blive ved med at hæve pensionsalderen generelt uden at investere i mennesker.

Debatindlægget er bragt i Altinget, 21. februar 2019