Din digitale postkasse i FOA

Nu kan du snart modtage digital post fra FOA

De kommende måneder går FOAs digitale postkasse i luften og giver medlemmerne og FOA mulighed for at kommunikere sikkert med hinanden.

Det er god medlemsservice at sende digital post, for det sikrer samtidig at FOA lever op til EU-persondataforordningens bestemmelser om medlemmets rettigheder til egne data. 

I den kommende uge sendes breve til alle FOAs medlemmer om, at de i fremtiden vil modtage deres post fra FOA digitalt. Af brevet fremgår det, at det vil være en løbende overgang, før de modtager alle breve digitalt fra fagforeningen, mens alle breve fra a-kassen nu er digitale.

Brevene sendes digitalt til den personlige postkasse, som er oprettet på FOA.dk (foa.dk/min post), og herefter sendes en meddelelse til medlemmet på den mailadresse og eventuelt SMS, som vi har på medlemmet, om at de skal logge ind på "Min post" og læse om overgangen til digital post, opdatere deres kontaktoplysninger, samt vælge om de vil adviseres om ny post ved hjælp af e-mail, SMS eller begge dele. 

De medlemmer, som ikke har deres mailadresse eller mobilnummer i FOA, får et brev med PostNord. Tilsvarende samler vi op på de medlemmer, hvor mail og mobilnumre ikke virker, og sender også dem et brev med PostNord. 

Det tager op imod en uge at sende ud til alle medlemmer.

Udover at sende breve ud til dig og de øvrige medlemmer, informeres alle også via FOA.dk, i nyhedsbreve og i FOAs fagblad i uge 40.

Hvad betyder det for medlemmerne?
I første omgang skulle du ikke mærke ændringen nævneværdigt. A-kassen gik i luften med digital post i foråret, men har igennem mange år sendt udvalgte breve digitalt. For a-kassemedlemskabet betyder det derfor kun, at alle a-kassemedlemmer nu er omfattet af digital post.

For fagligt medlemskab vil det i første omgang kun være to typer af breve, som kommer i postkassen: velkomstbrevet og rykker/slettebreve. Alle andre faglige breve afventer den endelige implementering af postkassen.

Der går 28 dage, fra vi har sendt brevet til dig og til du er omfattet af at kan modtage breve digitalt. Dette er et lovkrav i a-kassen, da du skal have mulighed for at henvende sig til FOA Vendsyssel og bede om at blive postfritaget.

Da PostNord er meget ustabilt, sender vi brevene til medlemmet digitalt allerede fra den dag, vi har sendt brevet til dem om, at vi overgår til digital post.

Denne nyhed er produceret på baggrund af en administrativ udmelding fra FOA (forbundet).

Venlig hilsen
FOA Vendsyssel