I stedet for at have kandidaterne siddende samlet i et panel, der fik spørgsmål fra salen, foregik drøftelserne ved mindre borde.

Vælgerne havde ordet, og politikerne lyttede

Hvad er forskellen på en social- og sundhedshjælper og en -assistent, og hvor er eleverne i psykiatrien blevet af? Det var nogle af de spørgsmål kandidater til det kommende valg til Regionsrådet fik svar på, da de mødte nogle af regionens ansatte til et valgmøde i fagforeningen.

”Tak, fordi I kom, så vi kan få nogle snakke og blive klogere på hinanden”.

Formand for FOA SOSU, Tina Græsted bød mandag den 1. november nogle af de kandidater, der stiller op til Regionsrådet, velkommen til et lidt utraditionelt valgmøde i FOA SOSU.

I salen sad foruden de opstillede kandidater en gruppe tillidsvalgte FOA-medlemmer fra Region Hovedstadens arbejdspladser.

Det med at blive klogere på hinanden skulle tages helt bogstaveligt, så i modsætning til traditionelle valgmøder, var det her især vælgerne, der talte, og politikerne, der lyttede.

Alternativet havde meldt afbud, men ellers var alle de opstillede partier repræsenteret:  

Stinus Lindgren, Radikale, Peter Westermann, SF, Christoffer Buster Reinhardt, Konservative, Marianne Frederik, Enhedslisten, Anne Ehrenreich, Venstre, Karen West, Liberal Alliance, og ikke mindst regionsrådsformand Lars Gaardhøj, Socialdemokratiet.

Ansvar for efteruddannelse

Efter to timers debat og ikke mindst lytning var det en flok klogere kandidater, der kunne pakke sammen.

Blandt andet var Lars Gaardhøj blevet belært om forskellen på social- og sundhedshjælpere og -assistenter, og hvorfor han ikke skulle sige ”sosu”.

Og Anne Ehrenreich var blevet mindet om, at hun som regionsrådsmedlem er arbejdsgiver og dermed har et medansvar for, at der afsættes ressourcer til efter- og videreuddannelse i stedet for, som hun foreslog, at medarbejderne kunne gå på kursus i fagforeningen.

Spild af kompetencer

Samtlige kandidater spidsede ører, da de fik at vide, at der er medarbejdere på social- og sundhedsområdet, der ikke får lov at bruge deres kompetencer.

Som Marianne Frederik sagde henvendt til regionsrådsformanden: ”Det bør da være noget, vi kigger på, Lars”.

Karen West, der har en fortid som jordemoder, vendte en del af ansvaret indad:

”Det er jordemødrenes og sygeplejerskernes egen skyld, at vi nu står i suppedasen. Det var os selv, der sagde, at vi ville klare den hele selv”.

Lars Gaardhøj anerkendte, at der i regionen er ”uddannelsessnobberi og stærke faggrupper, der skubber andre ud”.

”Men nu er der personalemangel og derfor en anledning til at rulle det tilbage”, tilføjede han

Psykiatrien savner elever

Inden mødet var forbi, fik kandidaterne hver et minut, hvor de ikke behøvede at lytte, men fik lov at fortælle hvad de især tog med hjem fra mødet.

Her lød det samstemmende, at særligt en drøftelse af elever i psykiatrien havde gjort indtryk.

Fordi kommunerne i stort omfang lader psykiatripraktikken foregå på demensafdelinger på plejecentrene, har psykiatrien i regionen i dag kun halvdelen af de elever i praktik, som de tidligere har haft.

Det betyder, at fødekæden er brudt, så det er sværere at rekruttere medarbejdere, fordi kun få elever har stiftet bekendtskab med behandlings- og socialpsykiatrien i deres elevtid.

Den situation kom bag på samtlige kandidater, der alle gav udtryk for, at dét skal der gøres noget ved.

Som FOA SOSUs fællestillidsrepræsentant i psykiatrien Lisbeth Glaven sagde efter mødet:

”Nu kan jeg også skrive lobbyist på mit CV”.