Udenfor generalforsamlingslokalet kunne alle komme med input til, hvordan der kan fastholdes og tiltrækkes flere medarbejdere på social- og sundhedsområdet.
Hvordan holder vi fast?
Særligt uddannelse af elever og fastholdelse af erfarne medarbejdere var det, der kom til at præge debatten på fagforeningens årlige generalforsamling.
Af: Anne Guldager
Debatten på FOA SOSUs årlige generalforsamling, der fandt sted den 11. november, kan nogenlunde sammenfattes i to ord: Fastholdelse og rekruttering.
Hvad skal der til at få de erfarne til at blive i faget, og hvad skal der til for at tiltrække nye elever og holde fast i dem?
Formand Tina Græsteds beretning kredsede om blandt andet løn som en af de vigtige forudsætninger, men den efterfølgende debat kom særligt til at handle om elever.
Eleverne sidder for mange i klasserne på skolen. De bliver for dårligt forberedt til mødet med den hektiske hverdag i praktikken. Og praktikvejlederne har ofte ikke den tid og den uddannelse, der skal til, for at bære eleverne igennem, lød nogle af de mange udsagn.
Fokus på elever og praktikvejledere
Faglig sekretær Janine Almy fortalte, at fagforeningen det kommende år vil beskæftige sig særligt med forholdene for elever og praktikvejledere.
”Selvom vi har rigtig mange fantastisk dygtige og engagerede praktikvejledere, oplever vi alt for mange eksempler på elever, der ikke trives. Det skal arbejdsgiverne i højere grad have fokus på, hvis det store frafald på uddannelserne skal ned”, sagde Janine Almy.
”Men vi er også nødt til at tale om, at uddannelse af elever er en del af kerneopgaven og dermed et fælles ansvar”, fortsatte hun.
”Elever i praktik er elever hele dagen, og ikke kun, når de er sammen med deres praktikvejledere. Det er hele arbejdspladsens ansvar at bære dem godt igennem, så de kommer ud i den anden ende som engagerede og dygtige kolleger”.
Sidder klar med spidsede blyanter
Samme budskab kom fra social- og sundhedsassistent Mads Jürgensen, der som en del af FOA Ungdom taler med mange elever, og som for nylig er blevet praktikvejleder:
”Jeg hører fra eleverne at de bliver brugt som billig arbejdskraft. De dækker ind for syge kolleger, og de lærer ikke det, de skal. De føler ikke, at deres kommende kolleger tager deres uddannelse seriøst. Vi er nødt til selv at gøre noget, hvis vi skal redde vores fag”, lød hans opfordring.
Gitte Skettrup, der begyndte sin uddannelse på SOSU H I sommer i en alder af 53 år efterlyste, at SOSU H har mere fokus på, at de ældre elever kommer med mere erfaring og andre forudsætninger end de helt unge.
”Vi sidder klar med spidsede blyanter klokken 8.30 og er ivrige efter at lære. Jeg elsker uddannelsen og fortryder på ingen måde mit valg, men uddannelsen er ikke gearet til sådan nogle som os. Vi skal have målrettet undervisningen, så den også er attraktiv for min aldersgruppe”, sagde hun.
Gitte Skettrup efterlyste desuden undervisere med baggrund i faget.
”De mangler at komme ud og se, hvordan den virkelige verden ser ud – de ved det ikke”.
Endnu en elev på talerstolen var Chanette Andersen, elevrådsformand på SOSU H:
”Vi har masser af fantastisk dygtige og empatiske vejledere derude. Men jeg hører fra nogle elever, at de føler sig talt ned til. Når de, der skal lære en op, ikke har tid og er stressede, kan det godt komme til at lyde nedladende, selvom det ikke er hensigten”.
”Men det er fantastisk at komme ind i det fag her – så tak for det”, sluttede hun.
Husk de erfarne medarbejdere
At kolleger og praktikvejledere ikke har tid til at tage sig af eleverne, gik igen i flere indlæg, men debatten om fastholdelse gik også i andre retninger.
”Vi snakker meget om elever, men vi glemmer seniorerne”, mente social- og sundhedsassistent Charlotte Eiberg, Tårnby.
”Vi mister mange erfarne kolleger, der kunne være med til at tage sig af vores elever, fordi de ikke magter en 37 timers arbejdsuge”, mente hun.
Social- og sundhedsassistent Tina Knak var enig:
”Vi skal også tale om os, der har været her i mange år. Med den fart der er på i øjeblikket, kan vi ikke holde til at blive ved”.
”I starten af 90’erne sagde vi, at bunden var nået – hvor er vi så nu? Vi må være nede på metroniveau. Det bliver ikke bedre for vores elever, før man begynder at behandle OS godt”.
Også Pernille (efternavn på vej) fra Rødovre efterlyste, at der blev talt lidt mindre mere om dem, der har været i faget i mange år.
”Jeg har været i faget i 26 år, og jeg har vel 24 år tilbage. Der skal mere fokus på seniorpolitikker, så jeg kan holde så længe som muligt”, mente hun.
Efter den halvanden time lange debat var det en glad Tina Græsted, der gik på talerstolen.
”Jeg kan ikke huske en generalforsamling, hvor så mange har haft lyst til at sige noget”, erklærede hun.
Tina Græsted roste de elever, der var stået frem og havde fortalt om deres hverdag, men lovede, at også fastholdelse af erfarne medarbejdere er i fokus.
Input på væggen
Snakken om fastholdelse og rekruttering begrænsede sig ikke til generalforsamlingslokalet.
Tre lærreder var blevet hængt op på væggen i forhallen, og mange benyttede sig inden generalforsamlingen af muligheden for at skrive ideer og inspiration under overskrifterne
- Hvad skal der til for at få flere faglærte kollegaer?
- Hvordan kan vi organisere arbejdet på en mere hensigtsmæssig måde?
- Hvad skal ledelsen/arbejdsgivere/politikerne gøre anderledes?
De mange forskellige input vil blive inddraget i fagforeningens videre politiske arbejde.
