Jo længere liggetiden på hospitalet kommer ned, jo mere presses kommunernes økonomi, forklarede Jakob Kjellberg

Fremtidens sundhedsvæsen

Et sundhedsvæsen med færre ressourcer har brug for mere sammenhæng og rette kompetencer på rette sted. Det var af et af budskaberne på den årlige konference for FOA-medarbejdere i regionen.

Selvom regeringens aftale med Danske Regioner om regionernes økonomi i 2020 er det største løft siden finanskrisen, er det langt fra nok.

De ekstra 1,5 milliarder til regionerne er ”faktisk ikke ret meget”, mener professor i sundhedsøkonomi, Jakob Kjellberg.

Udtalelsen faldt, da han den 10. september holdt oplæg på en konference arrangeret af FOA-afdelingerne med medarbejdere i Region Hovedstaden.

Jakob Kjellberg forklarede, hvordan de mange ekstra penge kun lige dækker den stigning i udgifterne, der følger af en voksende ældrebefolkning. Et reelt løft af sygehusvæsnet må man derfor kigge i vejviseren efter.

Hvad sundhedsvæsnet koster i kommunerne, ved man ikke ret meget om, fortalte Kjellberg, men redegjorde for, at hvis der skal effektiviseres, handler det især om at få skabt mere sammenhæng og glidende sektorovergange for at forhindre dyre genindlæggelser.

Vil ikke vente på reform

Også regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen talte om behovet for et mere sammenhængende sundhedsvæsen.

Et sundhedsvæsen, hvor regionerne ikke giver slip på patienterne, men følger dem ud i kommunen og står til rådighed for kommunen med rådgivning, så længe patienten har behov for specialiseret pleje og behandling.

”Hospitalerne skal åbne sig mere for omverdenen”, sagde regionsrådsformanden og parkerede snakken om sundhedsreformer: ”Vi vil ikke vente på, at Christiansborg bliver enig om en reform, men vil selv finde ud af, hvordan vi kan samarbejde bedre med kommunerne”.

Tillid frem for kontrol

En bedre sammenhæng kræver, at den enkelte sundhedsmedarbejder får et større råderum og mulighed for selv at tage ansvar, mente Sophie Hæstorp Andersen.

 ”Vi skal have færre regler, mere tillid og mindre kontrol”, supplerede borgmester for sundhed og omsorg i Københavns Kommune, Sisse Marie Welling, der blev bakket op af Jakob Kjellberg:

”Hvis en social- og sundhedshjælper mener, at der mangler et håndtag på et toilet, er det ikke en visitator, men en håndværker, der er brug for”, som han sagde.

Specialiserede kompetencer i kommunerne

Lisbeth Glaven, fællestillidsrepræsentant i Region Hovedstadens psykiatri takkede for oplæggene men konstaterede, at ”vi har hørt det hele før”.

”Når der bliver talt om et mere sammenhængende sundhedsvæsen, bliver vi slet ikke inviteret. Vi har masser af kompetencer - fortæl os, hvordan I vil bruge os.

”Vi vil altid have brug for social- og sundhedsassistenter”, svarede Sophie Hæstorp Andersen. ”Det er en ledelsesopgave at finde ud af, at en erfaren social- og sundhedsassistent kan være mere værd end en nyuddannet sygeplejerske i form af robusthed og erfaring. Hvis der alligevel bliver færre af jer på hospitalerne, er det fordi liggetiden er faldet markant, men så er der brug for jeres specialiserede kompetencer ude i kommunerne”.

Heller ikke Jakob Kjellberg mente, at der var grund til bekymring: ”Der er sygdom nok til alle, så I skal ikke være bange for ikke at blive brugt. Men man skal bruges til det rigtige, og der kan være brug for at flytte kompetencer fra region til kommune. Vi bør glæde os, når der flyder personale fra den ene sektor til den anden”.