Foto: Mark Knudsen/Monsun

Mangfestlighed

”Vi gør det igen”, lyder konklusionen efter fagforeningens første fest for mangfoldigheden.

Fredag den 7. september må fagforeningens naboer på Godthåbsvej have spidset ørerne lidt ekstra, og måske er de også gået rundt med vibrerende næsebor. Det var i hvert fald nogle lidt anderledes lyde og dufte, der strømmede ud af mødesalens vinduer den aften.

Fagforeningen holdt nemlig sin første ”mangfoldighedsfest”, der bød på dans til eksotisk musik, buffet fra alverdens lande og ikke mindst glade medlemmer.

Inspirerende dynamik

Faglig sekretær Eva D’Artibale Lorenzen bød velkommen til festen og redegjorde for sit eget vidt forgrenede stamtræ, der blandt andet tæller en far fra Italien, en stedmor fra Ukraine, en onkel fra Venezuela og en dansk mor.

”Det er ikke mange af os, der er pære det ene eller det andet. Det giver en dejlig inspirerende dynamik, hvis vi giver plads til mangfoldigheden og nysgerrigheden”, som hun sagde.

Eva D’Artibale Lorenzen forklarede, at håbet var, at festen ville inspirere flere til også at deltage i for eksempel generalforsamlingen og i bestyrelsesarbejdet, så de besluttende forsamlinger i højere grad afspejler medlemmernes mangfoldighed.

Sidste år i NIF

Fagforeningens arbejde med integration er blandt andet forankret i netværket NIF-SOSU. Bestyrelsesmedlem Jean Petersen, der selv stammer fra Malawi, har i mange år været drivkraften i netværket, og hun opfordrede flere til at tilslutte sig netværkets vigtige arbejde med fremme af integration på arbejdspladserne.

”Velkommen til jer, der vil. Det er mit sidste år i NIF”, fortalte hun salen, der kvitterede med klapsalver.

Herefter gik ordet til foreningskonsulent Alma Bekturganova Andersen. Hun fortalte blandt andet, hvordan hun i 2004 kom til Danmark fra Kasakhstan og mødte et land langt mere præget af mangfoldighed, end det, hun kom fra.

”Jeg kom fra et land med en masse forskellige kulturer, men med kun én rigtig mening og én rigtig løsning. Jeg havde aldrig hørt om homoseksualitet, jeg havde aldrig mødt en kvinde med tørklæde, og jeg anede ikke, hvad en veganer var. Jeg kendte simpelthen ikke til den mangfoldighed, som Danmark repræsenterer”, fortalte hun.

Mad i lange baner

Et Alma Bekturganova Andersens budskaber var, at man skal lære hinanden at kende for at kunne få øje på personligheden og ikke kun fokusere på det ydre.

En af måderne at lære hinanden at kende på er ved at feste sammen, og resten af aftenen gik derfor med dans og ikke mindst mad i lange baner.

Fagforeningens kantinepersonale havde været på overarbejde, og de mange retter på buffeten afspejlede flere kulturer end de flagguirlander, mødesalen i dagens anledning var pyntet op med.