Jo flere, der møder op til faneborg, jo større ser opbakningen ud.

Bak op

Selvom nogle af de planlagte aktiviteter indtil videre er aflyst, kan du stadig komme til at demonstrere din opbakning til FOAs forhandlere.

Den varslede strejke skulle have været skudt i gang med en stor demonstration på Bertel Thorvaldsens Plads i København onsdag den 4. april. På grund af forligsmandens udsættelse af konflikten er demonstrationen udskudt, og det samme er lignende aktiviteter i omegnskommunerne.

Til gengæld er det muligt at demonstrere sin synlige opbakning til FOAs forhandlere, når parterne mødes i Forligsinstitutionen på Sankt Annæ Plads, og fagbevægelsen holder fanerne varme udenfor.

Hold øje med opslag om faneborg på facebook og hold dig opdateret om andre aktiviteter her.