Stigning i sager ved Styrelsen for patientsikkerhed

Der er i løbet af efteråret kommet flere sager i Styrelsen for patientsikkerhed, der omhandler adfærd.

Der er ingen tvivl om, at de sager vi har set i medierne, har gjort at pårørende og ledelse er blevet meget opmærksomme på, hvordan sårbare borger og patienter bliver behandlet, og derfor ser vi nu også flere forskellige typer indberetninger 

Mange tænker nok, at det jo er et fåtal, der ikke overholder helt almindelig ordentlighed. Men der er også et stort fokus på om de sager, vi hører om kun er toppen af isbjerget vi ser – dvs. at der er en bunke sager der ”går under radaren. Hvor stort omfanget af sager, der burde blive behandlet, er ved vi af gode grunde ikke. Men det er helt sikkert, at Styrelsen for Patientsikkerhed tager hver eneste bekymringshenvendelse meget alvorligt.  

FOA Nordsjælland har været bisidder for de medlemmer, der er indkaldt med baggrund i bekymringshenvendelser – henvendelser som vedr. både kommunalt- og regionalt ansatte, samt medarbejdere fra private vikarfirmaer. 

Sagerne handler overordnet om 

  • Upassende påklædning, hygiejnisk fremtoning (lange kunstige negle, neglelak, langt løst hår, lange ærmer) 

  • Verbal fremtoning (bandeord, hård og råbende retorik, udenlandsk sprog til, eller hen over hovedet på Borgere/Patienter som ikke forstår det pågældende sprog 

  • Fysisk adfærd som fx skub, tage hårdt fat, tjatte/slå (fysisk adfærd kan tolkes som voldeligt/uacceptabel adfærd, som for eksempel at skubbe eller trykke borger for at få et liftsejl lagt rigtig, eller fysisk hård behandling som kan ske ved, at man forsøger at vende en boger alene) 

 

Styrelsen for Patientsikkerhed er en myndighed, på lige fod med politiet. Det vil sige, at de har ret til indsigt i alle personlige forhold, og de har beføjelsen til at vurdere om den ”anklagede” kan beholde sin autorisation. 

Det er så vigtigt, at alle hjælper alle med at undgå situationer, hvor forråelse eller mistanke om uacceptabel adfærd kan opstå. Alle kan komme i en situation for grænsen, hvor tålmodigheden slipper op, og der derfor er brug for omsorg gennem godt kollegaskab. Et forslag kunne være at bringe arbejdsmiljø og forebyggelse af forråelse op på hvert eneste personalemøde – uanset om der har været episoder eller ej, men simpelthen for at forebygge at kolleger kommer til at gå alene med et pres. Brug fx 15 min på at tale om det, der er svært, og hvad der ville kunne hjælpe, så det ikke er så svært eller helt kan undgås.  

Dorte Birkmose  2 seminarer om forråelse: 

Psykolog Dorte Birkmose har i samarbejde med FOA lavet to webinarer, der kan inspirere jer til arbejdet med at forbygge og ikke mindst forstå situationer, hvor der opstår forråelse. 

På to spændende webinarer sætter Birkmose fokus på ”Hvad kan vi gøre ved tabuet om forråelse – og den omsorgstræthed og moralske stress der ligger bag?.

Med sin store viden om FOAs medlemmer og en enorm indsigt og forståelse for de udfordringer I som arbejder med mennesker fra tid til anden oplever, tager Birkmose os igennem en række mulige skridt væk fra forråelsen. 

Se begge webinarer her og del dem gerne med dine kolleger og ledelse.