Regeringens sundhedsreform

Regeringens udspil til en sundhedsreform indeholder 22 initiativer fordelt under fire indsatsområder: Nærhed, sammenhæng, kvalitet og stærke patientrettigheder.

Hvis du vælger nedenstående link, kan du læse mere om de 22 initiativer, der er fordelt på syv overordnede områder:

  • Nye sundhedshuse og flere kompetencer i det nære sundhedsvæsen
  • Sundhedsfællesskaber skal bygge bro og skabe sammenhæng
  • Flere fælles løsninger og god behandling i hele landet
  • Stærke rettigheder skal komme alle til gavn
  • En ny organisering af sundhedsområdet med fælles retning og nationalt samarbejde
  • Sundhedsreformen frigør penge til sundhed
  • Reformens betydning for andre områder

Vælg dette link og læs mere om de 22 initiativer i udspillet ”Danmarks nye sundhedsvæsen”.

Herudover kan du læse mere om selve reformen ”Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder” ved at bruge dette link.  

Overordnet set indebærer regeringens udspil til en sundhedsreform en af-demokratisering af sundhedsområdet, som i højere grad skal drives af bureaukratiske principper. Regeringen ønsker, at en del af behandlingen af kronikere og ældre medicinske patienter rykker over i kommunerne og praksissektoren.

Det er afgørende, at der tilføres ressourcer til den lokale sundhed i takt med, at flere behandlinger rykkes ud lokalt. Det fremgår ikke præcist af udspillet, hvordan opgaverne skal flyttes ud fra sygehusene andet end, at det er sundhedsfællesskaberne, der får ansvar for, at det sker.

Regeringen hævder desuden, at sundhedsreformen i 2025 vil aflaste sygehusene med 500.000 færre ambulante kontakter og 40.000 færre indlæggelser. Regeringen påstår dermed, at sygehusområdet vil få frigjort ressourcer svarende til 2 mia. kr. i 2025.

Om regeringen når dette mål er yderst diskutabelt. Men én ting er sikkert. Hvis regeringen vil bruge de eventuelt frigjorte ressourcer til at tage sig af flere syge ældre i 2025, vil de sygehusansatte ikke få lettet arbejdspresset for pengene. Det forudsætter, at midlerne flyttes til den lokale indsats, men hvordan det skal ske er meget uklart – ud over at det er noget som skal håndteres i sundhedsfællesskaberne.

I regeringens udspil er det kommunerne og praksissektoren, der først og fremmest skal gøre det muligt at frigøre ressourcer på sygehusene. Det sker kun, hvis kommunerne og de praktiserende læger opruster, så de bliver i stand til at løfte både flere og nye opgaver i mindst samme kvalitet - tættere på borgerne.

En sådan oprustning koster penge og kræver personale. Regeringens udspil regner ikke på, hvad det vil koste. Hvis oprustningen i kommunerne vil koste mere, end regeringen vil betale, vil kommunerne selv skulle finansiere en del af oprustningen, og det vil så enten kunne ske ved at øge medarbejdernes arbejdspres yderligere eller ved at spare på kommunens øvrige aktiviteter, ældrepleje, folkeskole, dagtilbud, m.v. Som regeringens reform foreligger, kan det bestemt ikke udelukkes, at plejehjemsbeboerne og vuggestuebørnene kan komme til at betale for sundhedsreformen.

Der lægges op til, at det nuværende overenskomstsystem ’i vid udstrækning’ videreføres i de kendte rammer, men noget vil skulle forandres. Arbejdsgiver på sygehusområdet vil fremover være repræsenteret af Sundhedsvæsen Danmark og sundhedsforvaltningernes bestyrelser. Sundhedsvæsen Danmark får ansvaret for overenskomstforhandlingerne.

Men det er usikkert hvad det betyder, at Sundhedsvæsen Danmark er en ”Ny national myndighed” og hvordan den nye bestyrelse ønsker at udvikle overenskomstområdet. Det ser umiddelbart ud til, at staten dermed har lagt en endnu mere stram embedsmandsstyring ind over OK-området på sygehusene.

Den del af det sociale område, som hidtil har ligget i regionerne, overføres til kommunerne. Det medfører, at en række FOA-medlemmer vil skifte til kommunerne. Det betyder, at deres vilkår i forbindelse med overdragelsen skal fastsættes nærmere. Skiftet vil have generel betydning, der hvor der i dag er forskellige vilkår mellem de to arbejdsmarkeder. Et eksempel er, at der forskellige arbejdstidsregler for ansatte på det sociale område i hhv. regioner og kommuner.

I forhold til sundhedsreformen, så er denne sat under lup fra FOAs vedkommende. Det er et stort puslespil der skal gå op, og vi vil involvere os så meget som muligt. FOA Nordsjællands afdelingsbestyrelse vil gennemgå udspillet til sundhedsreformen på deres kommende møder, og i den forbindelse se nærmere på, hvad det helt konkret kan komme til at betyde for FOAs faggrupper.