Mere nyt fra vores socialrådgiver: Ferie og sygdom
Sommerferien står for døren – og vi glæder os til at holde fri og nyde livet. Men hvad gør du, hvis du får influenza af Danmarks kolde sommer – eller madforgiftning af den lokale mad i Spanien. Her er det vigtigt at skelne mellem, om du bliver syg, før din ferie starter, eller du bliver syg under din ferie.
Syg før ferien
Hvis du bliver syg, inden din ferie starter, kan du vælge at suspendere ferien eller holde den som planlagt. Din sygdom skal være opstået, før din arbejdstid begynder på den første feriedag. Du har altså ikke pligt til at holde ferien i dén situation, og arbejdsgiver kan ikke kræve, at du holder ferien som planlagt. Hvis du vælger ikke at holde ferien, har du ret til erstatningsferie på et senere tidspunkt.
Vigtigt
Hvis du bliver syg før din ferie- og ønsker at udskyde ferien- skal du være opmærksom på:
- At du skal melde dig syg efter de almindelige regler for sygemelding på din arbejdsplads. Du skal altså kontakte arbejdsgiver med det samme på den første feriedag
- At du -hvis du bliver rask, inden den planlagte ferie er slut- skal kontakte din arbejdsgiver og raskmelde dig. Du skal oplyse arbejdsgiver om, hvorvidt du vil holde resten af ferien eller genoptage arbejdet. Du kan selvfølgeligt kun få erstatningsferie for det antal dage, hvor du har været syg.
- At du ikke har krav på at holde erstatningsferien i forlængelse af den planlagte ferie- ferieperioden skal som normalt aftales med arbejdsgiver.
|
Et eksempel
Du tager hjem fra arbejde fredag eftermiddag og glæder dig til at holde 3 ugers sommerferie. Du bliver syg i løbet af lørdagen. Hvad gør du nu?
Din ferie begynder mandag morgen, hvor du normalt skulle være mødt på arbejde, hvis du ikke havde holdt ferie.
Du er altså blevet syg, inden din ferie starter
Hvis du ikke ønsker at holde ferien, men udskyde den til senere, skal du derfor sygemelde dig senest mandag morgen ved arbejdstids begyndelse.
|
Syg under ferien
Din ferie starter på den første feriedag på det tidspunkt, hvor du normalt skulle være mødt på arbejde, hvis du ikke havde ferie. Hvis du bliver syg, efter at din ferie er startet, er der mulighed for erstatningsferie
Hvornår er der ret til erstatningsferie
Du kan få erstatningsferie, hvis du har mere end 5 dages sygdom i din ferie i løbet af ferieåret. Hvis du har optjent mindre end 25 dages ferie, kan du få erstatningsferie for et forholdsmæssigt færre antal feriedage.
Der er altså en ”karensperiode” på op til 5 dage regnet pr. ferieår, før du kan få erstatningsferie – de 5 dage behøver ikke at være en sammenhængende sygeperiode.
Hvis du har sygedage i flere ferieperioder tælles karensdagene sammen for hele ferieåret.
Et eksempel
Karensperioden er et antal sygedage, som du ikke får erstatningsferie for. Karensperioden er 1/5 af dine optjente feriedage. Hvis du har optjent 25 feriedage, er karensperioden derfor 5 dage. Har du optjent mindre end 25 feriedage, nedsættes karensperioden, så den svarer til 1/ 5 af din optjente ferie. Hvis du har optjent 15 feriedage, er din karensperiode derfor 3 dage. Helligdage samt lørdage og søndage ikke tæller med i karensperioden.
Børge
Børge har optjent 25 feriedage og har derfor 5 karensdage i ferieåret.
Han holder 3 ugers skøn sommerferie i Italien, men får dårlig mave af den lokale mad og er syg i 4 dage.
Senere holder han en uges vinterferie, hvor han er syg i 3 dage.
Børge kan herefter få erstatningsferie for de to dage i vinterferien – de 4 dage i sommerferien og den første sygedag i vinterferien ar karensdage.
Lise
Lise er heller ikke så heldig med sine ferier.
Hun har optjent 15 feriedage og har altså 3 karensdage.
Hun holder de 15 dages ferie samlet i sommerferien. Hun bliver syg efter 5 feriedage og er syg i de resterende 10 feriedage
Lise kan få erstatningsferie i 7 dage (10 sygedage minus 3 karensdage)
|
Husk at sygemelde dig
Hvis du bliver syg under din ferie- og ønsker at suspendere ferien- skal du sygemelde dig til din arbejdsgiver hurtigst muligt. Retten til erstatningsferie tæller først fra det tidspunkt, hvor du sygemelder dig til arbejdsgiver. Hvis du for eksempel først sygemelder dig på 3. dagen, tæller de 2 første sygedage ikke med i regnskabet.
Sygemelding til arbejdsgiver er også vigtig for at få registreret karensdagene rigtigt. Karensdagene tæller nemlig først fra den dag, hvor du melder dig syg.
Du skal som udgangspunkt komme med en lægeerklæring gældende fra 1. sygedag – og du skal selv betale for lægeerklæringen. Du skal komme med en lægeerklæring, selvom arbejdsgiver ikke beder om det. Reglerne om sygemelding og lægeerklæring gælder også, hvis du bliver syg under en ferie i udlandet. Her kan dokumentationen være en erklæring fra en stedlig læge eller en sygehusjournal eller lignende.
Rask igen
Hvis du bliver rask igen, inden din ferie slutter, skal du kontakte din arbejdsgiver og raskmelde dig. Du skal oplyse arbejdsgiver om, hvorvidt du vil holde resten af ferien eller genoptage arbejdet. Du har i dén situation kun krav på at holde resten af den planlagte ferie. Afholdelsen af den udskudte ferie (erstatningsferien) skal du aftale med arbejdsgiver.
Hvornår holdes erstatningsferien
Erstatningsferien skal som udgangspunkt holdes i det samme ferieår, men hvis dette på grund af din sygdom ikke kan lade sig gøre, kan ferien eventuelt overføres til det næste ferieår.