DIT VALG

Hold øje med den rød-grønne regering - og privatiseringerne

I de seneste ti år er den private forbrugsvækst vokset meget mere end den offentlige.

Så også under den rød-grønne, S-SF regering i Norge har der været en markant omfordeling fra offentlig til privat. Den offentlige sektor udgør en stadig mindre andel af hele økonomien. Den kan ikke følge med velstandsudviklingen.

Så de rige og den højere middelklasse løser nu de problemer, som følger af den udvikling, ved at købe sig til private tjenesteydelser.


Kampen om velfærdsstaten

Kampen om velfærdsmodellen i Norge i de sidste ti år har været præget af, at der faktisk skete en positiv udvikling omkring valgkampen 2005.

Det var dengang den rød-grønne regering blev etableret, og fagbevægelsen pressede Socialdemokratiet til venstre og ind i et samarbejde med Socialistisk Venstreparti og Senterpartiet (svarer til de Radikale). Fagbevægelsen tvang Sosialdemokratiet til at føre en valgkamp mod privatisering og for velfærd.

Det skabte en entusiasme, som ingen valgkamp tidligere eller senere har set. Den ændring af det politiske klima førte til en privatiseringspause i de norske kommuner.

 

De rød-grønne vandt regeringen, men solgte ud

Og hvad er så sket siden? Jo, den rød-grønne regering vandt valget på det politiske program »Ny kurs« i 2005 - men derefter holdt fagbevægelsens top op med at presse på regeringen.

Det har langsomt, men sikkert ført væk fra »Ny kurs« og tilbage til en ældre socialdemokratisk og markedsliberal samarbejdskurs over for højrefløjen.

Så nu privatiserer og konkurrence-udsætter de norske kommuner igen i stort omfang; og højrefløjen føler sig styrket, fordi venstrefløjen har svigtet sit program.

Det har ført til, at man i dag ser en ny tendens inden for den norske velfærdsstat.

Tidligere har private, idealistiske organisationer og forældregrupper startet børnehaver (eller skoler).

Nu byder private firmaer ind på offentlige opgaver - for at skabe profit ved at konkurrere på lave personaleomkostninger.

 

Eksempel - Flygter fra skat

Et eksempel viser, hvad der sker i Norge - og kan komme til at ske i Danmark:

Espira Gruppen A/S har specialiseret sig i børnehavedrift, hvor pengene kommer fra statstilskud og forældrebetaling. Koncernens mange underfirmaer driver børnehaver, ejendomsbyggeri, ejendomme, drift og vedligehold.

Ingen af selskaberne har i sig selv udbytte af driften, de har officielt intet overskud. Man finder penge på en anden måde: Ved at overføre millionerne mellem koncernens forskellige selskaber, så overskuddet ender i nul-skatte paradis på Kanaløerne, Bahamas osv.

Det er den slags kommercielle selskaber, som overtager børneinstitutioner, skoler, plejehjem og hospitaler, når udlicitering og privatisering øges.

Private firmaers indtog i den offentlige sektor er sket, selv om den norske regering har givet en helt klar erklæring: »Regeringen er imod udlicitering og privatisering inden for vigtige velfærdsområder som sundhed, uddannelse og omsorg«.

 

Sænker lønnen

Privatiseringerne betyder massive angreb på løn- og arbejds-forhold. For i sidste ende må virksomheder konkurrere ved at sænke arbejdsomkostningerne.

Det fører også til reduceret medbestemmelse for de ansatte.

Det er derfor vi siger: Det er helt nødvendigt at fastholde presset, når en ny regering er valgt.

Det er ikke lykkedes oppe hos os i Norge, for loyaliteten over for regeringen og Sosialdemokratiet er for stor inden for ledelsen af fagbevægelsen. Men vi er i gang med at lave et pres nedefra gennem alllianser mellem fagforeninger, brugere og græsrødder.

 

Vores alternativ

Vores alternativ består i at fastholde drift i offentligt regi, forbyde privat fortjeneste (f.eks. i privatskoleloven) og krav om at man ikke skal konkurrere på løn-, pensions- og arbejds-vilkår – f.eks. indbygget i udbudsmateriale.

Vi arbejder for at sætte en stopper for det offentlige udbudshysteri.

*****
Asbjørn Wahl er faglig leder af Alliansen for Velferdsstaten i Norge.

Det her forkortede debat-oplæg blev holdt på Fagligt Ansvar konferencen i juni ”Kan det virkelig passe … at den offentlige sektor er for stor?”