Omstillingsparate FOA-medlemmer
Vi har nu stået med udfordringen Covid-19 siden marts måned. Vi har fået ord som mundbind, visir, værnemidler og afstand ind i vores ordbog over de daglige ord vi bruger i flæng. I der arbejder ude som frontpersonale, har om nogen mærket, hvad det vil sige at være ramt af en pandemi og følt hvordan det kan påvirke jeres arbejdsdag.
Af: Tanja Nielsen
Den del omkring værnemidler har i taget til jer, og dette er i dag en del af jeres uniformsetikette og selvfølgelig tager det tid at vende sig til det. Der har igennem et langt arbejdsliv sket tiltag og forandringer i jeres arbejdsliv. Her en lille tur ned af Memory Lane:
I 70'erne lærte vi, at man på grund af hygiejne skulle bruge handsker når man udførte personlig pleje.
I
80'erne var det når man hjalp med mundhygiejne, at der skulle bruges handsker.
I
90'erne lærte man, at det var ressourcerne i det enkelte menneske, der skulle være fokus på, og ikke det syge menneske. Her blev der talt om Leve-bo-miljø, ADL træning mv.
I
00'erne og 10'erne blev vi ramt af massive besparelser på området. Her blev skumklude klippet over, eller man lærte at vende en klud mange gange pga. ressourcespild. Man indførte flere stede ”statoil” handsker ved mundhygiejne, da de andre var for dyre. Ja her lærte i som personale om nogen at optimere.
Tiden nu er fortsat hårdt ramt af besparelser, og oveni, her i 2020 fik vi Covid-19 inden for dørene også. Dette har på mange områder samlet personalet, men splittet befolkningen.
Me too har været vendt en tur rundt i medierne, det druknede af de triste historier om forrådelse på ældreområdet. Det gode i alt det triste er, at politikerne har fået øjnene op for, at der skal afsættes flere penge til ældreområdet. Bunden er nået, og det kan i som personale - og slet ikke de ældre være tjent med.
Vi skal have arbejdsglæden retur, glimtet i øjnene på de ”gamle” når de får besøg af deres kære - eller at i som personale har tid til en stjernestund. Vi skal have tiden tilbage med hygge omkring kaffebordet, hvor der bliver talt om ”gamle dage” eller der bliver sunget de gamle viser.
Tiden hvor i som personale havde både et liv privat, og på arbejde, hvor medbestemmelse var et af værdi-ordene.
Covid-19 har vist, at i som sundhedspersonale kan noget helt særligt, i er om nogen omstillingsparate. Så må vi håbe, at jeres arbejdsgivere og politikkerne er det samme.
Jeg vil her til sidst sige til jer alle. Jeg er så stolt af den måde i har taklet hele situationen med Covid-19 - og sige tusind tak.