Sundhedsordning - en del af din pensionsordning, hvis du er under FOA's Kost og Servicesektor

Få det godt igen - brug din sundhedsordning

Sundhedsordningen omfatter medlemmer, der er ansat under en overenskomst i Kost- og servicesektor.

Har du smerter, spændinger, er stresset eller er du ofte sygemeldt og har svært ved at overskue dit arbejde, så er Hold Fast en god løsning for dig. Med Hold Fast får du tildelt en personlig socialrådgiver fra PenSam's erfarne rådgiverkorps. Socialrådgiveren og du taler sammen om årsagerne til problemerne, gennemgår dine muligheder og rettigheder og ser på forskellige løsninger.

Når I har lagt en plan sammen, hjælper rådgiveren dig med at kontakte din kommune, læge eller andre vigtige personer, hvis det er nødvendigt. Det kan for eksempel være en sundhedsfaglig konsulent, der kender sundhedssystemet indefra, og som kan hjælpe med at "presse på" de nødvendige steder, så du oplever et så hurtigt forløb som muligt.

Du får adgang til følgende behandling:

Hvis din socialrådgiver vurderer, at du har behov for en behandling, kan du få tildelt forskellige typer behandling:

  • Krisepsykolog (max. 5 timer)
  • Misbrugsrådgivning (alkohol, narkotika, medicin mm.)
  • Fysioterapi *
  • Kiropraktor *
  • Massage *
  • Zoneterapi *

* max. 10 behandlinger inden for 12 måneder regnet fra tilkendelsen

Du er dækket ved arbejdsrelaterede skader eller skavanker når:

  • Du ikke er nået folkepensionsalderen
  • Din arbejdsgiver betaler for din Hold Fast Privatansat eller du er ansat under en DI/SBA overenskomst
  • 2 måneder efter endt ansættelsesforløb, hvis du er i gang med et behandlingsforløb.

Sådan gør du
Hjælpen er kun et telefonopkald væk. Alt, du behøver at gøre, er at ringe til vores erfarne socialrådgivere.

Ring direkte til PenSam's socialrådgivere på 44 39 33 41 eller send en mail til sundhed@pensam.dk

Læs mere på PenSam's hjemmeside

Senest redigeret den 04.07.2019 af Anne-Mette Røn Poulsen