• Læs op
• Udskriv

Vi skal sikre, at vores børn og unge både er dannede og uddannede til, at kunne klare sig i en kompleks og foranderlige verden. Derfor blev dannelse et af de temaer, som kom til at fylde rigtig meget på dette års topmøde.

”Dannelse er ikke bare, hvad der sker i skolen. Det er hele barnets liv. Vi skal blive bedre til at adressere dette samspil mere mellem kommunen og forældrene”. Sådan lød det fra rådmand og formand for skoleudvalget i Aalborg Kommune, Tina French Nielsen (V), da hun åbnede topmødet torsdag formiddag. Dette blev hurtigt bakket op af Rasmus Landersø fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, der ud fra forskningen slog fast, at en tidlig indsats i forhold til barnet er vigtigere end nogensinde - i skolen er det for sent.

”Jo tidligere vi sætter ind, jo større er det samlede afkast. Det har en positiv sneboldeffekt. Færdigheder avler færdigheder. Læring avler læring. Udbyttet af indsatser afhænger af udgangspunktet.”

Han slog fast, at det blandt andet handler om at lære barnet vedholdenhed og fordybelse. ”Ikke alle forældre har ressourcer til at give deres børn de bedste muligheder. Her kan personalet i dagtilbuddene hjælpe til. De kan videregive viden til forældre, fx om hvor vigtigt det er at tale med, udfordre og læse med sit barn,” sagde Rasmus Landersø.

To af regeringens ministre, børne- og socialminister Mai Mercado samt undervisningsminister Merete Riisager gav deres bud på, hvordan vi forbereder børn og unge på det 21. århundrede?

”Dannelse handler ikke bare om, at man skal kunne citere fra grundloven. Det er ikke bare et spørgsmål om at spise med kniv og gaffel. Det er dybere og større. Det handler om den fælles historie og traditioner. Dem skal vi kende, så vi kan engagere os i det 21. århundrede som medborger. Vi skal vide, hvor vi kommer fra, hvad der binder os sammen. Så ved vi, hvor vi skal hen,” sagde børne- og socialminister Mai Mercado.

Undervisningsminister Merete Riisager slog samme tone an i sit oplæg om, hvordan vi forbereder børn og unge på det 21. århundrede. Hun understregede de voksnes rolle, når børn skal lære dannelse. Og hun fandt det vigtigt, at børn lærer historien, blandt andet om 2. Verdenskrig og Ungdomsoprøret. For ved at kende historien og ved at lære at forholde sig kildekritisk, blandt andet til de falske nyheder på nettet, kan man bedre forstå den verden, vi lever i.

Undervisningsministeren understregede også, at hun vil arbejde for, at der er ro i folkeskolen, så lærerne kan koncentrere sig om deres opgave. I den forbindelse oplyste hun, at hun om kort tid vil iværksætte forsøg i forhold til skoledagens længde på 50 skoler.

Stefan Hermann fra UC Metropol lagde vægt på at dannelse er noget andet end kompetencer. Vi bliver nødt til at stoppe op og se på den præstationskultur vi har fået sat i gang. Vi skal ikke blive ved at jagte ”LIKES” og vi skal ikke jagte 12 taller. Men vi skal blande os i hinandens arbejde og være kritiske. Vi skal turde forlange, at man anstrenger sig, og igen tale om dyder.

Svend Brinkmann sagde, at skal man tale om dannelse, så er det vigtigt at man starter ved fællesskabet før sig selv. Det er fx ikke ok at man i nogle børnehaver giver børnene lov til kun at spise når de er sultne. Det at spise er MERE end et fysisk behov. Det er her b.la. fællesskabet skal føles. Vi er afhængige af fællesskabet og det er vigtigt at man er mere optaget af ”hvad er jeg en del af” frem for ”hvem er jeg”.

Vi er alle en del af et moralsk fællesskab og vi skal alle kunne føle skyld og skam.

Anne Scare Nielsen gav sit bud på hvad fremtiden vil bringe, og hvilke drivkræfter som kommer til at ændre verden som vi kender den, og hvad det betyder for fremtidens børn. Vi kommer til at gå fra mere til bedre. I dag handler det meget om tid, penge og vækst. I morgen vil vi tænke mere i, hvordan vi positivt påvirker andre menneskers liv.

Vi vil gå fra lederskab til følgeskab, fra kompleks til simpel, og fra mig til forpligtende fællesskaber.

På topmødet kunne KL præsentere deres udspil: ”Godt på vej, dagtilbuds betydning”. Både dansk og international forskning viser, at dagtilbud af høj kvalitet gør en positiv forskel for alle børn. Forskning viser, at indsatser i dagtilbud giver en større positiv forskel for børnene end tilsvarende indsatser i skolen eller senere i livet. Med udspillet opfordrer KL landets kommunalpolitikere til at prioritere dagtilbudsområdet, såvel fagligt som ledelsesmæssigt og økonomisk.

”En undersøgelse viste for nyligt, at der er op til to års forskel på børns kompetencer, når de begynder i skole på trods af, at alle børn har været i dagtilbud. Samtidig er vi ikke gode nok til at bryde den sociale arv. Så selv om vi mange steder har rigtig gode dagtilbud med meget kompetente medarbejdere, så er vi nødt til at blive endnu bedre – for børnenes skyld.

KL sætter med udspillet 7 perspektiver på kvalitet:

1. Dagtilbud og forældre samarbejder om børns trivsel og læring
2. Dagtilbud skal fremme børns læring
3. Faglig ledelse styrker kvaliteten i dagtilbud
4. Dagtilbud skal fremme social mobilitet
5. Dagtilbud udnytter muligheder ved digitale redskaber
6. Gode rammer og organisering styrker kvaliteten i dagtilbud
7. Sammenhængende læringsforløb er nødvendige.
   
   

”Arbejdet med at følge op på kvaliteten i det enkelte dagtilbud skal gøres klogt, i en dialog med de dygtige ledere og fagprofessionelle og uden unødig bureaukrati. I FOA, håber vi på, at kompetenceudvikling også gælder vores faggrupper og ikke kun pædagogerne. Skal kvaliteten hæves må det handler om at løfte alle, både faglærte og ufaglærte.

Materiale fra Topmødet