Formandsnyt august 2015
Før sommerferien var der valg til folketinget og vi havde her chancen for at høre de politiske partiers valgløfter og fortræffeligheder. Der blev lovet i øst og i vest.
Af: Carsten Haglund
Det jeg bed mest mærke i var naturligvis, hvordan de enkelte partier ville skære eller komme med flere penge til vores områder. Og debatten rasede på TV nulvækst contra vækst, minusvækst osv.
Danmark stemte og vi fik en venstreledet regering, støttet af Dansk folkeparti, Konservative og Liberal Alliance. Partier der havde vidt forskellige udmeldinger omkring væksten i den offentlige sektor. Alle former for vækst var repræsenteret i støttepartierne. DF lovede 0,8% vækst, V lovede nulvækst og LA ville have minusvækst for den offentlige sektor skulle slankes og man kunne nemt arbejde hurtigere.
Konsekvenserne af valget udmøntes næste år i kommuneaftalen. Her besluttede regeringen og støttepartierne samt Socialdemokraterne (som i valgkampen lovede vækst), at der skulle skæres 1 % af kommunernes budgetter til omfordeling til trængte områder. Hvis planen går som forventet, bliver procentsatsen sat op til 2 % i 2017 og fremover.
Jeg ved godt hvad omfordeling betyder og hvilke konsekvenser en 1 % nedskæring vil have, vi har set det henover årene når kommunerne laver budgetreguleringer og budgettilpasninger. Så må vores medlemmer holde for. Nedsættelse i tid og opsigelser er konsekvensen.
På det regionale område oplever vi lige nu, at der sker store besparelser. Besparelser der primært skyldes høje medicinpriser på nye behandlinger, som ikke kan budgetteres, samt en underbudgettering af de sygehusbyggerier der er igangsat i regionen. Det er min holdning, at en ansvarlig regering skulle på banen her, ikke for at nedlægge regionerne men for at tage en vurdering af medicinprisniveauet, og en evt. forhandling af priser for medicin med medicinalindustrien. Det er sådan i Danmark, at vi aldrig har forhandlet priser med industrien, man har bare betalt. Måske en prisforhandling kunne sætte pres på priserne, jeg tror det.
Ligeledes kunne det tænkes, at man skulle vurdere på priserne på byggerierne når de ikke svarer til det der afsættes, og hvorfor det går galt. Når der allerede fra start ikke er økonomi nok til at lave ”supersygehuse”, så skal man melde klart ud, at det ikke bliver ”supersygehuse”, men kun endnu et regionshospital. Regeringen er nødt til at gå ind og vurdere på den bevilling der engang er tildelt, og ud fra denne tage stilling til yderligere bevillinger. Det kan ikke passe, at det er de ansatte der skal hænge på merudgifter og underbevillinger de ingen indflydelse har på.