• Læs op
• Udskriv

Antallet af personaletimer pr. barn er nemlig faldet med godt en tredjedel i løbet af de sidste 25 år. Det viser nye beregninger som Bureau 2000 har foretaget for FOA.

I dag er der i gennemsnit er 4,9 barn pr. voksen i vuggestuerne og 10,5 barn pr. voksne i børnehaver, når man tager højde for den tid, der går til opgaver væk fra børnene. Opgaver som pædagogiske læreplaner, sprogvurderinger, børnemiljøvurdering m.fl.
Tallene tager ikke højde for situationen ved sygdom blandt personalet. De fleste daginstitutioner tager vikar ved barsel og langvarig sygdom, men kun de færreste steder er der vikar ved kortere sygdom.

At det er gået den forkerte vej må være soleklart. Det er dokumenteret, hvordan en ændring af normeringen fra tre til fem 2½-4½ årige børn pr. voksen øgede forekomsten af adfærdsforstyrrelser og konflikter og resulterede i mindre trivsel. Ændringen havde især betydning for ængstelige og hæmmede børn. Den ændrede normering førte endvidere til en fordobling af personalets sygefravær.
Andre undersøgelser viser, at i overfyldte dagtilbud er børnene tilbøjelige til at være aggressive, trække sig tilbage eller være hyperaktive.

I dag kæmper mange kommuner med at få udgifterne til specialtilbuddene sat ned. At finde et endegyldigt svar på, hvorfor udgifterne er steget så kraftigt, tror jeg ikke er muligt. Måske er det bare praktisk for vores samfund at få børn puttet i kasser. Måske er der blandt det pædagogiske personale gået prestige i at arbejde med det specielle, og som bekendt finder man hvad man ser efter. Måske er der blandt forældre et større ønske om at få diagnoser på det man ikke kan forklare. Mulighederne er mange, men for mig at se, er der dog en klar sammenhæng mellem de forringede normeringer og de øgede specialudgifter.

Derfor håber jeg, at vores politikere snart får øjnene op og ser, at der er ganske god fornuft og økonomi i at få indført grundnormeringer i landets daginst. og sfo ér.